Gør-det-selv plankebordet – den komplette guide

Gør-det-selv plankebordet – den komplette guide

Har du nogensinde overvejet at lave dit eget plankebord(Do It Yourself)? Så forsøger vi lige her at hjælpe dig godt i gang med overvejelserne, processerne og de forskellige ”trin”.
Der er mange muligheder, både hvad angår valget af træ og udseende, men fremgangsmåden er generelt den samme, uanset hvad træ du vælger at lave dit plankebord af.
Det første du skal beslutte dig for, og det er endda før du beslutter hvilket slags træ du vil benytte, er hvor langt bordet skal være. Alt efter hvor bordet skal stå, skal du være opmærksom på at det ikke bliver for langt, men heller ikke for kort. En standard størrelse på ca. 160 cm vil passe i de fleste hjem, hvis du har god plads.

Hvilket træ skal du bruge til dit gør det selv plankebord?

Hvilken træsort du ønsker at bruge er helt og aldeles en smagssag.
Ønsker du et bord af blødere træ, så skal du vælge fyrretræ, mahogni eller sibirisk lærk.
Ønsker du et lidt fastere træ, så kan du vælge imellem ahorn, teak, bøg, kirsebær eller valnød.
Ønsker du de helt hårde træsorter, så kan du vælge imellem eg, ask eller amerikansk ahorn.
Du behøver dog ikke give en masse penge for at få en speciel træsort, hvis du ikke har nogen specielle præferencer. Det kan være du har en eller anden form for planker liggende, og så kan du også sagtens bruge dem. Eller du kan opsøge din nærmeste trælasthandel og finde noget træ der kan leve op til dine forventninger, uden at det skal koste en bondegård.
Vælger du at købe de planker du skal bruge, så kan du vælge at gå efter de almindelige, forarbejdede planker, som er lige og nemme at sætte sammen, eller du kan gå efter planker der stadig har bark og derfor bølgede kanter, hvis bordet skal være lidt mere rustikt.

Hvad skal du bruge til dit byg-selv-plankebord?

Først og fremmest skal du naturligvis bruge træ af en eller anden slags. Almindelige planker på 30 cm brede er, som sagt, et godt valg, og længden kommer jo an på hvor bordet skal stå og hvor mange du forventer skal kunne sidde omkring det.

Tænk dog på, at jo længere det bliver, jo mere understøttelse skal det have, for at det ikke buer i midten, hvis du ikke har tænkt dig at bordet skal have mere en to sæt ben.

Uanset om det er nye planker eller noget du har haft stående i garagen eller skuret, så skal du bruge en rystepudser for at pudse dem glatte, og husk også at indkøbe sandpapiret, så du ikke står og mangler midt i det hele.

Du skal også bruge en eller anden form for behandling, så bordet kan bruges uden at du skal passe alt for meget på det. Så bordpladeolie, lak eller maling skal du også huske at indkøbe, og naturligvis også pensler til påføring.

Du skal også bruge en boremaskine og skuer til at samle bordet med.

Ud over plankerne til selve bordpladen, skal du også bruge et par små brædder eller bjælker til at samle plankerne under bordet. For et bord på 160 cm vil det nok være tilrådeligt at bruge tre samlestykker til det formål.

Og sidst, men ikke mindst, skal du beslutte dig for hvilken type ben du vil have på dit bord. Du kan også vælge færdige bordbukke, som kan skrues fast i bordet eller bruges løst, eller du kan vælge at lave dem selv. Læs mere om bordben her.

Fremgangsmåden for plankebord DIY

Slibning af træet
Det første, og måske også det vigtigste, skridt på vejen er at slibe plankerne glatte. Alt efter hvad træ du har valgt, så skal de slibes indtil de er glatte at røre ved, så du ikke risikerer at få splinter i fingrene når du bruge bordet sidenhen. Det er også en god ide at sørge for at det bliver så glat som muligt, fordi det så er nemmere at holde rent.
Slib alle fladerne og slut slibningen af med et meget finkornet sandpapir for det bedste resultat.
Har du valgt planker der stadig har bark på, kan du skippe de sider der skal være yderkanten af bordet, men sørg stadig for at det er så jævnt som muligt, så du ikke hænger for meget i med tøjet når bordet tages i brug.
Du kan naturligvis også vælge at fjerne barken, men beholde de bølgede kanter, som så slibes glatte ligesom resten af træet.

Behandling af plankerne til dit hjemmelavede plankebord

Når plankerne så er så glatte som du kan få dem, så skal de behandles.

Olie

Vælger du bordpladeolie, så skal træet mættes med olien. Dvs. du smører olien på med en pensel, venter en halv times tid, stryger mere olie på de pletter der ser tørre ud, og så bruger du f.eks. en svamp til at arbejde olien ind i træet med.
Tør efter med en fnugfri bomuldsklud så du fjerner al overskydende olie og lad træet hvile i en times tid, og så gentag behandlingen.
Behandlingen kommer dog helt an på hvilken olie du vælger at bruge, så derfor skal du læse vejledningen grundigt før du tager den i brug.
Efter sidste påføring og aftørring, skal plankerne hvile så de rigtig kan suge olien til sig. Du kan som regel begynde at samle bordet efter 24 timer.

Lak

Vælger du at benytte lak i stedet for olie, så skal du blot lakere alle flader og lade dem tørre imellem behandlingerne.
Når første lag er tørt, skal du sandsynligvis lige slibe overfladen let før du påfører næste lag, og husk endelig at tørre overfladen godt af før du lakerer igen, så overfladen ikke blive ru af slibestøvet.
Synes du ikke at overfladen trænger til at slibes igen, så kan du naturligvis også undlade dette, men resultatet bliver pænere hvis du sliber imellem påføringerne.
Når du har påført sidste lag, skal lakken have lov at tørre indtil du kan røre ved dem uden at de klistre, hvorefter du kan påbegynde monteringen.
Husk dog på, at både olie og lak skal have lov til at hærde et stykke tid, inden du for alvor kan tage bordet i brug.

Maling

Vælger du at male bordpladen, så er fremgangsmåden næsten ligesom med lakken. Du skal vælge en maling der egner sig til bordplader, og som giver en modstandsdygtig overflade, der er nem at renholde. Du kan eventuelt spørge efter hvilken maling din lokale malerbutik anbefaler.
Du skal male alle fladerne én gang, lade det tørre og så slibe efter for at fjerne eventuelle ujævnheder, og så male én gang til. Det nemmeste er at male én flade af gangen, lade den tørre og så male den anden side. Det tager naturligvis lidt længere tid, men resultatet bliver også pænere.
Vælger du kun at male den del af bordpladen, der vender opad, så skal du huske på at du skal behandle undersiden med noget andet, f.eks. lak eller olie, så bordpladen ikke begynder at bue.
Vælger du at male overfladen, så er det en god ide at afslutte med en omgang lak for at overflade bliver mere modstandsdygtig.

Montering af bordpladen

Alt efter træets alder, skal du regne med at yngre træ kan give sig, så derfor er det en god ide at montere det med en lille smule luft imellem brædderne.
Nu skal brædderne samles. Monter de små brædder på undersiden, så der er et stykke ud til kanten af bordet. Du kan f.eks. vælge at rykke brædderne 15 cm ind. Der skal også være luft ud til siderne, da det ser pænere ud, hvis man ikke kan se samlestykkerne langs bordkanten. Det tredje bræt skal monteres lige i midten af bordpladen.

Montering af ben

Til sidste skal benene monteres eller placeres, alt efter om du vælger løse bukke eller du vælger at lave dine egne ben til bordet.

Færdige ben

Går du efter bukke, så kan det være en ide at lade dem sidde løst, så du nemmere kan flytte bordet, eller skubbe benene lidt indad, hvis der skal sidde nogen for bordenden.
Løse bordben kan købes i bl.a. Ikea eller andre møbelvarehuse og/eller byggevarehuse, som sælger forskellige typer ben, både bukke og enkelte ben.
Det er naturligvis nemmere at købe færdige ben, og det gør det også nemmere at placere dem der hvor du helst vil have dem.
Husk på at vælger du enkelte ben, f.eks. stål ben, så er de ikke nær så stabile som bukke.

Hjemmelavede ben

Har du valgt at lave dine egne ben til bordet, skal du naturligvis montere disse, og sørge for at de er støttet, så bordet ikke klapper sammen.
Det kan godt være lidt besværligt at lave egne ben, da de jo helst skal være lige lange, og det kan godt være lidt besværligt at få dem stabiliseret godt nok.
Én måde at gøre dette på er ved at vælge en bjælke i stedet for en planke til at skrue bordplankerne sammen med, og så montere benene for enden af bjælkestykkerne på hver sin side af bordet. Det er så også en fordel at sætte et stabiliseringsstykke længere nede på benene, så de ikke skrider ud til siderne.
Sidst, men ikke mindst, er det en god ide at understøtte benene med en tværpind, der går skråt op til bordpladen fra den nederste tværpind imellem benene, for at give bordet ekstra støtte.

Vi håber vores guide her, har været dig behjælpelig i forbindelse med dit hjemmelavede plankebord – send endelig dine billeder af resultatet op, så vi kan dele det her på siden – gerne sammen med dine erfaringer igennem forløbet!

Ben til plankebord – guide til de helt rigtige bordben

Et plankebord er et bord, man lægger mærke til. Det bringer os ”back to nature”, fordi det er lavet af naturlige materialer og ikke af de sædvanlige billige materialer såsom lakerede MDF- eller spånplader.

Dit kommende plankebord er lavet af, hvad du kan gå ud og se i de danske skove – et ægte træ, som har åndet og haft sine rødder i jorden! Det smukke ved det er, at selvom et træ er dødt, så kan det stadig komme til rette i form af et unikt og smukt plankebord – og derved ”leve videre”.

Når snakken falder på plankeborde, så er det som regel bordpladen, der bliver fokuseret på – træsort, størrelse, grad af forarbejdning og overfladebehandling. Pladen er selvfølgelig også det, der fylder mest og møder øjnene først. Men benene er på mange måder også vigtige – i nogle tilfælde kan de næsten blive mere spændende, end pladen! Dette er især tilfældet, når borstellet udgøres af en skulptur, glas eller måske ”bare” er overdimensioneret.

I det følgende vil vi dog fokusere på de mest almindelige typer af bordben – dem af metal og træ. Bukke kommer vi selvfølgelig heller ikke helt udenom!

Bordben af metal

Vil du lave dit eget personlige plankebord med dit helt eget unikke særpræg? Et bord, der ikke ligner alle andres?

Bordben af metal har den fordel, at de er holdbare og nemme at holde rene og pæne. Især det sidste kan være en udfordring ift. bordben – for folk sidder, uden at tænke over det, og gnider fødderne op ad benene. Der bliver også gået ind i dem, og husdyr kan også være hårde ved dem (især katte).

Om man er til blankt eller mat look, metal-farvet eller malet, så findes det derude. Hertil kommer metalstel i et væld af forskellige konstruktioner. Det mest almindelige er selvfølgelig det, hvor der er en firkantet ramme, hvorpå bordpladen ligger, og så fire ben lige ned. Hertil kommer krydsstel, hvor bordbenene i hver ende er krydsede (ligesom når man krydser ben).

Bordben i stål findes i mange forskellige udformninger med varierende længde og omkreds. De kan være runde, firkantede, koniske, tre-delte med lige eller skrå ben. Du kan vælge mellem almindeligt slebet, børstet, forkromet, forkobret eller forgyldt stål. Andre muligheder er rustfrit stål, ubehandlet sortstål eller blot stål med forskellige, populære farver, som du selv har mulighed for at tilføre flotte, personlige detaljer med metallak.

Trekantstel og u-formerede stel er også ganske populære. Ved u-formerede stel er bordbenene i hver ende forbundet af en bjælke, således at de danner et U ned fra bordet. Nogenlunde samme princip gør sig gældende for trekantsstel – her snævrer benene blot ind der, hvor de sidder fast på bordpladen. Således danner de en trekant, som står med den brede side ned mod gulvet, og spidsen op mod bordet.

Kubeformerede stel, som også bliver mere og mere populære, er ganske enkelt en kube af metalbjælker, hvor bordpladen ligger ovenpå. Listen over forskellige steltyper kunne blive ved – for der findes et hav af forskellige designs derude!

Bordben af træ

Bordben af træ kan være lidt mere besværlige at købe separat fra plankebordpladen, end metalstel er det. Det ser nemlig bedst ud, hvis plade og stel er af samme træsort og med samme overfladebehandling.

Derfor kan det klart anbefales, at bordet købes med stel, hvis man ønsker det i træ. Her er det som regel også muligt at få flere forskellige designs – almindelige ben, med og uden tværbjælker, som krydsstel eller U-stel. Bestiller du bordet custom-made, er mulighederne i hvert fald mange!

Bordben i træ giver dog et fint, rustikt og traditionelt look, alt efter om man er til svungne detaljer eller det enkle og minimalistiske. Desuden findes der forskellige træsorter til forskellig stil. Lige fra lyse, varme farver som ask og fyr til de mørkere, klassiske toner som eg og mahogni. Alt efter hvilken træsort man foretrækker, følger der forskellige træk, som bidrager til unikhedens helhed i bordet.

Bukke i stedet for ben

At bruge metalbukke i stedet for regulære bordben til plankeborde er blevet meget populært. Dette skyldes bl.a. at det er en utroligt billig løsning, idet metalbukke kan købes i langt de fleste møbel- og byggekæder.

Overvej hvilken type bordben, der vil passe til din indretning

Med skinnende metal får bordet et futuristisk islæt. Med trekants- eller kubestel får det et geometrisk udtryk. Med træben får det et mere harmonisk og organisk udtryk. Med bukke får det et praktisk og råt udtryk. Med andre ord: Stellet til dit plankebord påvirker bordet samlede udtryk, og er derfor en mulighed for at ”vinkle” bordet, således at det passer ind i lige netop dit look.

Derfor kan der heller ikke herske nogen tvivl om, at stellet er vigtigt at have med inde i overvejelserne, når det nye plankebord skal købes ind!

Planker til plankebordet – sådan finder du de rigtige

Man kan lave plankeborde af alle træsorter – omend nogle træsorter selvfølgelig er mere anvendelige til formålet end andre. Især træets hårdhed og farve spiller ind på, hvor praktisk sorten er, at lave et bord af. Hertil kommer, at nogle farver er mere populære end andre. I det følgende vil du kunne læse meget mere om nogle af de træsorter, som oftest bliver brugt til plankeborde.

Det er selvfølgelig muligt at give træet en anden farve ved hjælp af bejdse, olie og lak – men i det følgende vil der blive taget udgangspunkt i træets oprindelige farve. Før vi hopper videre til beskrivelse af de forskellige sorter, er det imidlertid nødvendigt med en lille forklaring af enheden Mpa.

Hvad er Mpa?

Mpa er en måleenhed, som bruges til at beskrive bl.a. træs hårdhed. Mpa står for Megapascal. Pascal beskriver ikke direkte vægt, men derimod tryk – og hvorfor og hvordan dette er relevant i denne sammenhæng, er en længere historie. Derfor nøjes vi med at se på, hvad 1 Mpa betyder i henhold til træ.

Lad os sige at vi har en træsort, som har en hårdhed på 1 Mpa. Det betyder at træet kan holde til 10,2 kg/cm2, før det giver efter. Mpa for en træsort angives som regel for kernetræet, som er den stærkeste planke/udskæring.

Eg – egetræsplanker er blandt de mest populære

Egetræ er naturligt lyst, så benytter du naturfarvet olie til at beskytte et egetræsbord med, så bliver træet mere gyldent i farven. For at bibeholde den lyse farve, skal du altså benytte hvidpigmenteret olie, men der er skam også mulighed for at vælge andre typer olie, der er mørkpigmenteret eller endda helt sort.
Egetræ er velegnet til plankebordet, da det er en af de sorter der har størst densitet: dette gør egetræ både hårdere og mere solidt end mange andre træsorter. Dets høje densitet gør det ikke bare solidt og velegnet til træarbejde, men hjælper også til, at det holder længere end de fleste andre typer træ – så længe man bare behandler det godt. Det er mere modstandsdygtig mod fugt, råd og svamp – dette gør den særlig ideel til udendørsbrug. Med et plankebord lavet af egetræ, er du sikret mange år frem i tiden.
Eg har en Mpa / hårdhed på ca. 70.

Fyr og fyrretræsplanker – noget for sig selv

Fyrretræ er en lys og gylden træsort. Årerne er ikke specielt tydelige, til gengæld har træet mange meget mørke knaster.

Fyrretræ er en udbredt træsort i møbelbranchen, fordi den er utroligt billig at producere og nem at arbejde med, da det kun har en hårdhed på 30 Mpa. Det betyder også, at plankeborde med fyrretræsplanker er de billigste på markedet.

Ulempen ved at vælge et plankebord i en så blød træsort, er, at det nemmere får mærker og ridser. Til gengæld er det også meget nemmere og hurtigere at slibe bordet ned – for des hårdere bordpladen er, des hårdere er den også at slibe.

Douglas gran – douglasplanker til dig med ønsket om et mørkt udtryk

Douglas gran stammer oprindeligt fra USA, men dyrkes i dag også i Danmark. Farven er mørk og næsten helt rødlig i det, og årestrukturen er meget markant. Et Douglas gran plankebord er til dig, der holder af mørkere træsorter – og som ikke har brug for et hårdført bord (eller som har tiden og lysten til at vedligeholde det).

Douglas gran er har ligesom fyr en hårdhed på 30 Mpa, hvorfor den er lige en tand hårdere end fyrretræ. Douglas er derfor også relativt følsom over for slag – og nem at slibe ned.

Bøg – bøgeplanken, en populær dansk kending

Bøgetræ har et meget jævnt udseende, da dets årestruktur og knaster ikke er særligt tydelige ift. mange andre træsorter. Bøg har samtidig en lys og gylden farve.

Et bøgetræ plankebord er til dig, der ønsker et lyst og ensartet look, og samtidig et solidt og holdbart bord. Et plankebord af bøg holder nemlig uden problemer til at være spisebord, til børnenes narrestreger og hverdagens sysler. Dette skyldes at det fine lyse træ har en hårdhed på hele 78-83 Mpa.

Rent prismæssigt er bøg dyrere end fyr og Douglas gran – uden dog at ligge i den helt umulige ende.

Ask – askplanker til det rustikke look

Asketræ er, ligesom egetræ, også en flot lys træsort. Til forskel fra eg og bøg, er skæret imidlertid ikke gyldent – det er mere sølvagtigt. Ask har også et lidt tydeligere mønster end eg og bøg. Det tydeligere mønster skyldes, at der er større forskel på de lyse årer og så kernetræet, der er ret mørkt.

Et asketræ plankebord er til dig, der er vild med naturens mønstre – de flotte kontraster i årerne giver liv og spil til hverdagen, og askens hårdhed står snildt imod snavs og slag. Det har en hårdhed på 76 Mpa, og kan derved også sagtens holde til at være center for de fleste af familiens sysler. Ask er imidlertid dyrere end både fyr, Douglas gran og bøg.

Valnød – valnødsplanker, for dig som holder af det eksklusive

Valnød er med god grund en eftertragtet træsort inden for møbler. Det har en varm, mørk og gylden farve, og samtidig en flot og spændende årestruktur. Knaster er der ikke mange af, og hårdheden ligger på 50 Mpa. Derfor er det nemt at arbejde med – både for producenten og dig.

Valnød ligger i den dyrere ende, netop fordi den er eftertragtet for sit smukke udseende. Det betyder også, at når der så produceres plankeborde af valnød, så bliver der kælet for detaljerne. Derfor er plankeborde af valnød som regel væsentligt dyrere, end plankeborde af ovenstående træsorter.

Azobetræ – azobetræsplanker, for dig som ønsker det eksotiske

Azobe har et jævnt udtryk, idet hverken årer eller knaster er specielt fremtrædende. Farven
er en flot, mørk chokoladebrun.

Azobetræ kaldes også for ”jerntræ”. Dette skyldes at sorten har en imponerende hårdhed på 96 Mpa. Azobetræ bliver således også ofte brugt steder, hvor det bliver udsat for store belastninger samt vind og vejr (bl.a. ved havnebyggerier). Med andre ord: Azobetræ skal nok holde til hvad end du og din familie kan finde på at udsætte det for!

Azobetræ ligger i den dyre ende, netop fordi den både er skattet for sin hårdhed og sin flotte farve.

Mahogni

Mahogni er, som du måske ved, ikke en bestemt træsort. Det er derimod en samlebetegnelse for træsorter med nogle bestemte egenskaber: Brunrødt, mørkt og hårdt træ fra tropiske egne. Mahogni stammer fra sorterne Swietenia, Enrandrophragma og Khaya, som alle tre er nært beslægtede.

Desværre er mahogni en mangelvare, og derfor meget dyr ift. de andre sorter. Så ønsker man sig et plankebord i mørkt træ, kan det være værd at overveje ét af lyst træ, som har fået mørk olie. Et mahogni plankebord er med andre ord til dig, der har midlerne til at investere i et plankebord i den dyre ende.

Plankeborde – vi guider dig til det helt rette valg

Plankeborde – vi guider dig til det helt rette valg

Står du med drømmen om det perfekte plankebord til hjemmet? Men er du fortabt eller i tvivl som mange andre, så har vi her samlet en komplet guide til dig, som søger hjælp, vejledning og inspiration med det formål at finde det helt rette.

Læs med, når vi tager dig igennem de mange forskellige muligheder, fordelene, overvejelser og en masse inspiration ⤵

Lad naturens rå skønhed tale for sig selv med et unikt plankebord

Den nordiske måde at gøre tingene på – hvad end det så er gastronomi, mode eller indretning – er populær langt uden for Nordens grænser. Men hvad er det, der er så særligt ved den måde, vi nordboer indretter os på? Faktisk er det ganske enkelt: Vi lader naturens materialer og råvarer tale for sig selv. Når vi forarbejder noget, så gør vi det nænsomt og for at fremhæve de egenskaber, materialet allerede har.

I madlavningen handler det således om at få råvarerne til at smage igennem – ikke om, at få dem til at smage af noget andet. På samme måde handler det inden for møbeldesign om, at kæle for materialerne og fremhæve deres naturlige styrke og skønhed.

Plankebordet er efterhånden næsten blevet et symbol på nordisk indretning – hvilket langt fra er mærkværdigt. Plankebordet er nemlig et møbel, som i allerhøjeste grad taget udgangspunkt i træets egen farve, form og struktur.

I det følgende kan du læse meget mere om plankeborde: Hvad der er særligt ved dem, hvor og hvordan du kan bruge dem og hvordan du vedligeholder dem. Sidst men ikke mindst får du undervejs også tips og tricks til, hvordan du finder det helt rigtige bord til dig, hvordan du får det til en god pris, hvordan du vedligeholder og meget mere.

Find forhandler her ➝ 

Plankespisebord

Vi danskere er eksperter i hygge og bruger meget tid ved vores spiseborde. Et spisebord er ikke længere bare et bord, som vi spiser ved. Det er også her, vi sætter os, når vi spiller spil, når børnene laver lektier eller når der er gæster på besøg, og kaffen skal serveres. Det er her vi samles.

Plankeborde er meget populære som spiseborde, hvilket er helt forståeligt, idet plankeborde både er smukke og solide. Netop det at de kan holde til noget, er vigtigt. Indtagelsen af alle døgnets måltider er hård kost for et bord. Tunge gryder, spildt mad, service, der bliver skubbet hen over bordet. Derudover bruger vi danskere også vores spisebord til meget andet end spisning – vi spiller brætspil, holder fest, laver lektier mm.

Det er derfor vigtigt, at ens spisebord kan holde til hverdagens ”hårde kost”, om man så må sige. Vælger du som spisebord et plankebord, så får du både noget solidt og smukt. Fordi det er lavet af 100% træ, så ældes det også med ynde på en helt anden måde end eks. laminat og finér. Når der kommer en ridse i bordet, gør det nemlig ikke så meget, når bordpladen er af massivt træ.

Kommer der med tiden flere ridser, end man synes om, så er det også muligt at slibe bordet, så det kommer til at stå som nyt igen. Alt man skal bruge er en pudsemaskine med fint sandpapir samt noget til at efterbehandle bordpladen med. Her skal man dog være opmærksom på, at nogle borde skal efterbehandles med sæbe, andre med olie eller lak.

Plankeborde til sofakrog og på kontoret

Plankeborde bliver ofte brugt som spisebord. Men de kan selvfølgelig også have andre funktioner og stå andre steder. Skriveborde er især flotte som plankeborde. Det giver et helt andet liv til hjemmets kontorhjørne, som jo godt kan have tendens til at blive lidt kedeligt og sterilt. Sofaborde og mindre pynteborde kan også med fordel anskaffes i plankeversionen.

Bare pas på med at fylde et rum med for mange forskellige plankeborde. Hav enten forskellige typer plankeborde i forskellige rum, eller sørg for at de er af samme træsort i samme rum. Ellers ender din stue hurtigt med at få et forvirret og rodet look, i stedet for et nordisk enkelt og elegant look.

Udvalgte plankeborde

Plankebord med sorte ben Lyon plankebordPlankebord med gammel træbordsplade

Et rustikt plankebord er unikt, smukt og solidt

Et plankebord vil altid være unikt, netop fordi plankerne fremstår rå – og ikke to træer er ens. Hertil er det muligt at få plankeborde i alle størrelser. Med eller uden naturkant (dvs. hvor bordets kanter føler træets naturlige form). Med forskellige former for overfladebehandling (sæbe, olie og lak). Sidst men ikke mindst fremstilles plankeborde også af forskellige træsorter.

Det er også muligt at finde plankeborde i alle størrelser og med meget forskellige kanter. Her handler det bare om at gå på jagt efter en producent, som laver det, man har i tankerne. Ellers er der også mange steder, hvor det er muligt at bestille et plankebord efter lige de mål, man ønsker sig. Hvad angår overfladebehandling, så er det forskelligt fra producent til producent, om de kun arbejder med én type eller flere.

Sæbebehandlede overflader bliver meget lyse, mens olie og lak giver en mørkere farve. Der er også mange der bruger olie med farve, således at man kan få en helt mørk overflade, selvom den anvendte træsort fx er eg.

Sæbebehandlede bordplader er dem, der er mest modtagelige over for snavs. Herefter kommer oliebehandlede og sidst kommer de lakerede bordplader, som afviser alle former for væsker.

Plankebord i eg? Egetræsplankeborde og deres specielle look

Egetræ er blevet en populær træsort til plankeborde. Det er en hård træsort, hvilket gør, at der skal en del til, før det får hak og skrammer. Træet har tydelige årer og en gyldenbrun kulør, hvilket giver en flot, lys bordplade med masser af fine detaljer. Et egetræsplankebord er til dig, der holder af et lyst og detaljeret look. Det har en fin holdbarhed, og kan derfor sagtens bruges som spisebord.

Et plankebord i eg er næsten uforgængeligt, og med den rette behandling skal du ikke skifte ud før om mange år. Denne meget lette behandling vil være en overfladebehandling med olie eller sæbe, når du køber det, og derudover kræver overfladen blot en opvredet klud jævnligt. Du kan selv vælge, hvilken slags overfladebehandling dit plankebord i eg skal have, så det kan få den originale farve og nuance, som du ønsker den.

Pris på plankebord?

Ja det er et godt spørgsmål – for priserne varierer utroligt meget. Træsort, kvaliteten af plankerne, graden af forarbejdning og stellet spiller nemlig alle sammen ind. Et bord på specialmål der er fremstillet af en eksklusiv træsort, med grundig forarbejdning og flot unikt stel, kan hurtigt koste rigtigt mange penge (20.000 kr. og opefter).

Den høje pris skyldes, at der ligger rigtigt mange timer i de forskellige processer. Først skal træet skæres groft. Derefter skal det luft- og ovntørre, for at opnå den rigtige møbeltørhed (mellem 8 og 15%). Er træet ikke tørt nok, vil det nemlig slå sig og revne, når det kommer ind og stå i et opvarmet hus.

Herefter skal det skæres yderligere til, samles, slibes og overfladebehandles. Især slibningen tager lang tid, idet det bliver slebet af flere omgange. Men kan man klare sig med mindre end absolut fineste træ og fuldstændig fejlfri finish, så kan plankeborde heldigvis også fås til rimelige priser.

Billige plankeborde

Du behøver heller ikke betale en herregård for at få et smukt plankebord. Selvom du vælger at købe et færdigt plankebord, eller du vælger at lave det selv, så kan du sagtens få et billigt plankebord.

Hvis du gerne vil have et plankebord til under eksempelvis 10.000 kr., så kan du overveje at gå på kompromis på følgende parametre.

Træsort. Vælger du et plankebord med eks. fyrretræ, kan du snildt få et plankebord til under 5.000 kr. Her kan du vælge et bord, som er blevet behandlet med en farvet olie, så det får et lidt mere eksklusivt look.

Produktion. I stedet for at bestille dit helt eget og unikke bord, kan du vælge at købe et standard-bord. Mange steder producerer de nemlig flere af den samme model, hvilket nedsætter produktionsomkostningerne og dermed prisen.

Stel. I stedet for at vælge et bord med et helt unikt stel, kan du nøjes med at købe bordpladen og efterfølgende finde nogle billige ben eller bukke i en større møbelkæde.

Genbrug. Har du ikke noget imod genbrug, så er det oplagt at gå på jagt efter et brugt plankebord. Her bliver du muligvis nødt til at gå på kompromis med nogle af dine kriterier – til gengæld får du også en rigtigt god pris.

DIY plankebord – byg selv dit plankebord

Ved at bygge dit plankebord selv, kan du også spare rigtigt mange penge. Dette skyldes at en stor del af omkostningerne ligger i selve forarbejdningen af træet. Dvs. at du for relativt små penge, kan få et bord af kvalitetstræ i præcis de mål og med præcis det stel, du ønsker dig.

Du skal dog være opmærksom på, at det selvfølgelig er et større projekt at gå i gang med. For det første tager det lang tid, og for det andet kræver det en del plads (i hvert fald hvis du vil have et større bord). Hertil kræver det også en del værktøj, som også koster at anskaffe sig.

Har du mod på projektet, så er det vigtigt, at du laver din research ordentligt. Sæt dig ind i træsorterne og læs/se flere forskellige guides på nettet ift. hvordan du udfører arbejdet. Du får dog det første gode råd her: Sørg for at træet, du køber, er af ordentlig kvalitet. Når der skal lægges så mange timer i projektet, er det ikke dét værd, at spare et par hundrede kroner dér.

Læs vores uddybende gør-det-selv plankebordsguide her

Vedligeholdelse af plankeborde

Sørg altid for at vedligeholde dit plankebord efter forhandlerens forskrifter. Dvs. at du skal efterbehandle det med samme overfladebehandling, som forhandleren har givet bordet. De tre mest gængse overfladebehandlinger er olie, sæbe og lak.

Vedligeholder du dit bord rigtigt og grundigt, kan det holde i rigtigt mange år. Hertil bliver plankeborde næsten kun mere charmerende med tiden, da de små skrammer hist og her giver en fin patina og sjæl.
Vedligeholdelse med olie, sæbe og lak
Olie. Er bordet behandlet med olie, bør du efterbehandle det med samme olietype (forhør dig der, hvor du har købt bordet). Alt efter hvilken type olie du bruger, er der forskellige fremgangsmåder. Ingen af dem er dog særligt besværlige.

Sæbe. Er bordet behandlet med sæbe, er det super nemt at efterbehandle det. Du opløser helt almindelige sæbespåner i vand, smører det på bordet i træet åreretning i et jævnt lag, venter et par minutter og tørrer efter.

Ved efterbehandling med olie og sæbe kan du risikere, at årerne rejser sig. Er det tilfældet, kan du blot slibe dem ned efter behandlingen (husk at bruge fint sandpapir!). Både ask, bøg og eg kan fås sæbebehandlet.

Lak. Er bordet lakeret, så er det lidt mere besværligt end med olie og sæbe. Samtidig skal det dog heller ikke vedligeholdes lige så ofte. Når bordet har fået for mange ridser, bliver du nødt til at slibe al den gamle lak af, for derefter at lakere det på ny.

Vi håber denne guide har hjulpet dig med dine overvejelser – du er velkommen til at kigge nærmere i vores kategori for mere info om DIY plankeborde, bordben, behandling af plankeborde og meget mere.

Find forhandler her ➝