Skummadras – 5 gode bud på kvalitetsskummadrasser til god nattesøvn

Søvn er utroligt vigtigt, og vi skal passe på med at undervurdere en god nat i drømmeland.

Når vi sover, restituerer vi både vores krop og sind, og god søvn er derfor helt essentielt for både vores velvære og sundhed. Blandt andet bearbejder hjernen impulser og indtryk fra dagen, og giver os en ”ren tavle” at skrive på igen, når vi står op udhvilede. Desuden findes der også en række skadelige affaldsstoffer, som kun udskilles fra hjernen, når vi sover.

En af måderne at sikre en god og sund nattesøvn er ved at anskaffe sig den helt rigtige madras, og for rigtig mange mennesker er dette en skummadras.

Læs med her og find ud af mere om, hvad en skummadras er og se nogle udvalgte og gode modeller du kan overveje.

Drømmesøvn på budget – gode bud på en billig skummadras

Vi fortjener alle at have gode forudsætninger for en sund og behagelig nattesøvn. Derfor bør du også overveje at investerer i en god madras, selvom du er på budget. Her er to eksempler på en billig skummadras, som samtidig har gode kvaliteter.

Foam Lux kvalitetsskum – 180×200 – ca. 2.500,-

Foam Lux skummadras 180x200

Med Foam Lux er der tale om en rigtig komfortabel madras, som samtidig kan passe ind i de flestes budget. Med en vejledende pris på 2499 kr. for en queen size madras (størrelse: 180×200 cm), har du her gode udsigter til en madras, hvor du får utroligt meget for pengene.

Denne madras er fremstillet med 100% komfortskum som sikrer at du ligger godt hele natten. Desuden er betrækket lavet med Aloe Vera og er både aftageligt og vaskbart, som gør det nemt at holde din madras lækker længe.

Fakta om denne madras:

  • Størrelse: 180×200 cm.
  • Samlet Madrashøjde: ca. 14 cm
  • Kernetykkelse: 12 cm
  • Materiale: 100 % Komfortskum

Fordele ved denne madras:

  • Kernekvalitet (Densitet): 30 kg./m3
  • Betræk: Aloe Vera (Aftageligt & Vaskbart)
  • Oeko-Tex 100 Certificeret
  • Produceret i EU

Latex AEGIS – 90×200 med 7 komfortzoner – ca. 3.000 kr.

Aegis skummadras

Med denne madras, får du en god løsning med latex, som yder en personlig støtte, da materialet skubber tilbage mod din krop de steder, hvor vægten centreres. Det er altså de tungeste steder på din krop, der aflastes mest.

Det betyder at du har god bevægelsesfrihed hele natten igennem, og har mindre sandsynlighed for at vågne i løbet af natten, når du vender og drejer dig.

Fakta om denne madras:

  • Størrelse: 90×200 cm
  • 18 cm. tyk latexkerne

Fordele ved denne madras:

  • AEGIS-behandlet – antibakterielt og allergivenligt betræk
  • 7 komfortzoner for den perfekte støtte og komfort

Luksus skum – når kun det bedste er godt nok

Hvis du virkelig vil give dig selv en madras som en drøm, og budgettet tillader en særligt god investering, så har vi her to bud på en virkelig god skummadras.

Cloud Gold – 180×200 med udsøgt komfort – ca. 6.300 kr.

 

Cloud cold skummadras 180x200

Denne Cloud Gold sender dig straks på en lyserød sky. Graden af komfort i denne skummadras er virkelig gennemtænkt, og du får stor værdi for dine penge med dette køb.

Madrassen er ganske tyk, og giver dig således god komfort og støtte. Desuden er den kombineret af både komfortskum og memoryskum, så du har god aflastning og fleksibel, behagelig bevægelighed, mens du sover.

Fakta om denne madras:

  • Størrelse: 180×200 cm
  • Totalhøjde: 24 cm
  • Kernetykkelse: 22 cm
  • Materiale: 16 cm. komfortskum + 6 cm. memoryskum
  • Densitet (Komfortskum): 30 kg./m3
  • Densitet (Memory Skum): 55 kg./m3
  • Fasthed: Medium

Fordele ved denne madras:

  • Luksuskomfort
  • Aftageligt og vaskbart Aloe Vera betræk
  • Produceret indenfor EU
  • Garanti: 5 år

Mayan Green Latex skummadras – luksusvalget til ca. 17.000 kr.

Mayan green luksus skummadras 180x200

Her er der vel nærmest tale om ”kejseren” inden for skummadrasser. Denne skønne madras er nemlig den eneste certificerede 100% organiske, CO2 neutrale latex på markedet i dag. Den er unik i sin fremstilling, som gør at madrassen formes indvendigt og ud, fremfor omvendt. Det betyder kort sagt, at madrassen opnår en anderledes cellestruktur, som er langt mere elastisk end almindelige madrasser.

Med den høje densitet, er denne madras fastere end andre madrasser af latex, samtidig med at du har de samme fordele ift. antibakterielt materiale, når du vælger latex.

Mayan Green Latex giver dig mulighed for at sove som konger og baroner hele natten igen, uden at blive vækket, når du drejer dig. Det eneste du kommer til at mangle med denne madras, er flere timer at sove på den.

Fakta om denne madras:

  • Størrelse: 180×200 cm
  • 18 cm. tyk 100% Naturlig Latex Kerne.

 

Fordele ved denne madras:

  • Ultimativ komfort og luksus
  • Eneste certificerede CO2 madras på markedet
  • TENCEL betræk – FSC Certificeret og Anti-bakterielt
  • Fremstillet som Monoblokke – består af to kerner i ét betræk

Se yderligere udvalg af billige og komfortable skummadrasser her

Hvis du søger noget andet end ovenstående eller vil undersøge udvalget yderligere kan du tage et kig hos:

Hvad er en skummadras?

En skummadras er typisk lidt billigere end andre former for madrasser (for eksempel boxmadras eller springmadras), men selv inden for kategorien af skummadrasser er udvalget enormt, og kvaliteten svinger tilsvarende meget.

Skum er nemlig ikke bare skum, og selve indmaden (skummet) påvirker pris og kvalitet meget. Dette er værd at overveje, hvis du står og skal anskaffe dig en skummadras.

Nogle typer skummadras vil nemlig være helt ideelle til en børneseng eller gæsteseng, nogle vil være perfekte til din campingvogn eller sejlbåd, mens det sandsynligvis er en helt anden type du skal anskaffe til dig selv.

Selvom skummadrassen ofte står i skyggen af både springmadrassen og boxmadrassen, så er der vigtige fordele ved en skummadras, som du bør medtænke i dit valg:

  • En skummadras samler ikke støv på samme måde som andre madrastyper, og er derfor god hvis du har allergi
  • En skummadras giver en anderledes støtte og er komfortabel
  • En skummadras fås i mange kvaliteter til alle budgetter – helt sikkert også noget, der passer til din livsstil og pengepung

Hvilken skummadras skal jeg vælge?

Når det kommer til, hvilken skummadras du skal vælge, er det derfor først og fremmest vigtigt at tænke på to ting:

  • Hvor skal madrassen bruges?
  • Hvem skal benytte madrassen?

Derudover skal du selvfølgelig også tænke over, hvilket prisniveau der passer til dig, samt hvor stor madrassen skal være.

Video: få flere gode råd til når du skal vælge rigtigt

 

De fire hyppigste materialer i skummadrasser, som du skal være opmærksom på er:

  • Purskum
    • Purskum er en form for standard skum, som bruges i basismadrasser og topmadrasser. Det er typisk den billige form for skum, og den som oftest benyttes i f.eks. barnesenge og barnevogne. Purskum virker fugtabsorberende og er god til at ventilere.
  • Koldskum
    • Koldskum er en type skum, som er elastisk og giver god fast støtte og komfort. Modsat purskum, er koldskum et oliebaseret produkt, og det giver dig en mere komprimeret topmadras med mindre luft i end en af purskum. Koldskum er lige som purskum både fugtabsorberende og har en god ventilation, men til gengæld er koldskum fastere i teksturen, hvilket giver en rigtig god bærevne og elasticitet, og holder dermed længere.
  • Memoryskum
    • Memoryskum er et af de allermest populære materialer i en skummadras i dag. Memoryskum er utroligt trykaflastende. Det betyder, at du får bedre støtte, da skummet tager form efter den person, der ligger på den. Desuden har denne type skam en evne til at absorbere fugt og reagere på kroppens temperatur, så skummet er fastere i et afkølet rum og blødere i et varmt rum.
  • Latex
    • Latex er et naturligt materiale lavet af saften fra gummitræer. En af de store fordele ved latex er, at det er selvventilerende og fugttransporterende. Det betyder, at der sker en konstant fornyelse af luft, og sikres en optimal temperatur samt et bedre fugtniveau. Det er blandt andet med til at forhindre vækst af svampe, bakterier og husstøvmider.

Læs med nedenfor i vores mini-guide, hvor du får et indblik i et par af de forskellige typer af skummadras, du kan vælge.
Skummadras efter mål – få sengen til dine drømme

Passer dine sengedrømme ikke ned i en traditionel sengeramme? Så har du i dag muligheden for også at få skræddersyet din skummadras efter dine mål.

For eksempel ønsker du måske en ekstra stor eller lang seng, hvor der både er plads til dig, familien og husdyrene? Eller også kan du bare godt lide at brede dig, hvilket også er helt fantastisk.

Når du vælger en skummadras efter mål, kan du typisk bestemme både længde, bredde, tykkelse, samt kvalitet. Det giver dig mulighed for at være kræsen og stille specifikke krav til din madras.

At få lavet en skummadras efter mål er også relevant for dig, som leder efter en madras som kan passe specifikt ind i f.eks. en gæstehytte, en campingvogn eller på en båd.

Hvordan vasker man en skummadras?

Det er vigtigt at holde sin madras ren, da vi bruger den mange timer hver nat, og den opsamler både sved og støv. Fugten fra vores kroppe kan løbe op i flere liter hvert år, og det kan efterlade grimme skjolder, samt tiltrække skimmelsvamp og støvmider. Ved at holde madrassen ren gør du dit sovemiljø sundere, samtidig med at du forlænger madrassens levetid.

Rigtig mange madrasser kommer i dag med et udvendigt betræk, som kan vaskes i en almindelig vaskemaskine. Udover dette bør du støvsuge og eventuelt banke dine madrasser for at komme støvmider til livs.

Hvis der er kommet skjolder eller pletter, kan du forsøge at fjerne disse med en opblanding af varmt vand, eddike og citronsyre/oxalsyre. Først skal du hælde ca. 0,5 liter varmt vand i en spand. Derefter tilsættes 0,5 liter eddike med 1 dl 10 % opløsning af citronsyre eller 1 dl 10 % opløsning af oxalsyre. Husk at lufte godt ud og bruge handsker.

Blanding skal duppes på skjolder eller pletter – og husk at madrassen ikke må gennemvædes. Lad væsken virke på problemområderne i ca. et kvarter, og tør derefter af med en fugtig klud.

Sidst men ikke mindst kan du også anvende en damprenser til at desinficere din skummadras.