Skydedøre er den perfekte løsning til de hjem, hvor man sætter pris på lys, minimalisme og stilrenhed. Modsat de almindelige skabslåger, der åbner ud i rummet, fylder disse låger langt mindre i rummet. Derfor egner de sig også især godt til de rum, hvor det er vigtigt, at der kommer så meget lys ind som muligt. Desuden må garderobeskabene godt være lige lidt større, når nu der ikke skal være plads til at åbne skabene ud i rummet.

Hvis du ikke endnu er overbevist om, at det er skydedøre, du burde vælge til dit hjem, eller du blot gerne vil læse mere om flere unikke løsninger, så læs med her. Vi tager dig med gennem et hav af forskellige løsninger, og forhåbentlig kan én af dem passe hjem til dig.

Typer af skydedøre

Det er ikke kun garderobeskabe, man kan få skydelåger til. Det er et hav af forskellige typer, og lige præcis med disse slags døre er der stor mulighed for at få lavet unikke løsninger til sit hjem. Vi har alligevel samlet nogle af de forskellige løsninger her nedenunder, så du forhåbentlig kan finde inspiration til dit eget hjem (eller din have).

Vi har samlet informationer omkring et bredt udvalg af skydedøre til garderobeskabe, til terrassen, til udendørs og til indendørs brug. Her kan du altså læse mere om fordele og ulemper ved de forskellige slags låger i dit hjem.

Glem ikke, at du længere nede i artiklen kan finde forskelligt tilbehør til dine skabe så som lys og bøjlestange, hvis du allerede ved, hvilken type døre du ønsker dig i dit hjem.

Skabe med skydedøre

Skydedørsskabe til opbevaring kan spænde bredt. Fra smart opbevaring i et af værelserne til et mindre møbel med plads til opbevaring af spil, lys eller andre små genstande. Når du vælger skydelåger til dit skab, så vælger du den form for opbevaring, der fylder mindst plads i et hjem.

Hvis du har en hel væg af skabe med skydedøre, så kan disse låger blende fuldstændig ind som én af de fire vægge. Det giver dig altså mulighed for rigtig meget opbevaring i et rum som en entre eller et soveværelse, uden at resultatet kommer til at se stort eller klodset ud. I stedet bliver det en skjult fjerde væg med plads til opbevaring af alle de sko, vinterjakker og andet, man ikke vil have liggende fremme.

Hvis man vælger en mindre løsning af skydedøre skab til nogle små møbler i stuen, giver det samtidig mulighed for at have brætspil, dvd’er eller andet lige ved hånden, uden at de skal fange øjet, lige når man går ind i rummet. I stedet kan man sætte fokus på rummets lys og renlighed ved at gemme de små ting som disse bag ved nogle simple skydelåger i et skab.

Garderobeskab med skydedøre

Et klædeskab med skydedøre er nok den mest populære løsning med skydelåger, og det er der selvfølgelig også en god grund til. Skydedøre til garderober har nemlig den unikke egenskab, at de fylder langt mindre end almindelig skabslåger – især i soveværelset, hvor der ikke altid er meget plads.

Klædeskabe med skydedøre fylder mindre i den forstand, at de selvfølgelig ikke har brug for plads til at åbne sig, men faktisk også i den forstand, at de fylder mindre for øjet. Især hvis man vælger en løsning med enkle garderobeskabe eller døre med spejl.

Grunden til at disse løsninger oftest bliver brugt i soveværelset som garderobeskabe er, at der oftest kan laves nogle supersmarte løsninger, selv om man ikke har meget plads at gøre med i soveværelset. Det kan for eksempel være et skab, der sidder inde i en skråvæg, så selve dørene udgør en naturlig rumfølelse i rummet.

Det kan også være en løsning til de rum, hvor der ikke er plads til at åbne store skabslåger. Her er det smart med låger, der kan skubbes oven på og neden under hinanden, så der kun lige skal være plads til, at man selv kan stå foran dem. Måske der endda er plads til et walk-in-closet, nu når selve døren kun skal fylde meget lidt i rummet?

Skydedøre indendørs

Skydelåger skal selvfølgelig ikke kun bruges i skabe; De kan også bruges som rigtige døre, der leder dig ind i et nyt værelse. Det kan for eksempel være et værelse, som ikke skal tiltrække sig meget opmærksomhed i huset så som et bryggers eller et walk-in-closet. Her kan man med fordel vælge en simpel og minimalistisk indvendig skydedør i samme farve som væggen, så den næsten går i ét med væggen. På den måde er det næsten et lille hemmeligt rum.

Men med det sagt, så behøver man selvfølgelig ikke gemme nogle af sine rum for slet ikke at tale om sin skydedør væk. Det kan også være, man hellere vil vise et rum som et walk-in-closet frem ved at vælge en mere detaljeret og farverig dør eller en skydedør i glas. Vælger man en dobbeltdør med glasruder i fransk stil, kan disse døre ligefrem være centrum for rummets stil og stemning. For eksempel som indgang til spisestuen eller stuen.

Typisk kan man vælge sine indvendige skydedøre efter mål, så de passer perfekt til rummets størrelse.

Skydedøre udendørs

Åbn dit hus op til lyset med en skydedør af glas ud til haven. Især er de franske døre med glas er populære, og når man vælger en dør, der kan skyde til siden i stedet for at åbne ind ad, så gør man overgangen fra indendørs til udendørs mere usynlig. Det betyder, at man i de solrige sommerdage kan åbne huset op til sommerens lune luft og skabe en stor udgang, der er meget funktionel, især hvis man har flere gæster i huset for eksempel til en sommerfest.

I vintertiden gør en dør af glas ud til, at man får så meget lys ind om dagen som muligt. Når foråret kommer tilbage, er det oplagt at åbne døren op for en god udluftning, mens man gør forårsrent eller blot drikker sin kop kaffe i køkkenet.

Terrasse skydedør

Lige så er det oplagt at have en skydedyr ud til en terrasse, altan eller udestue. Det betyder nemlig, at man kan åbne væggen op, så det næsten synes, at det indendørs og det udendørs hænger sammen. Det er især smart, hvis man skal have mange gæster ovre, at de kan færdes frit mellem de to rum uden at skulle åbne og lukke døre i allerede fyldte rum.

En skydedør til terrassen skal nok bliver brugt meget især i sommermånederne, hvor det bliver let at slippe ud og drikke en kop kaffe eller et glas hvidvin om aftenen.

Glasskydedøre

Skydedøre af glas er selvfølgelig meget populære at have ud til, fordi de giver rigtig meget lys i et rum, hvor den nedre halvdel ikke får meget lys fra vinduerne. Glasdøre ud til kan derfor være med til at åbne et rum op og få det til at virke større. Især hvis man har valgt lyse gulve, der kan reflektere meget af lyset, der kommer ind. Hvis man har et mørkt gulv, kan en glasdør ud til også være oplagt til at få lidt lys ned på gulvet, så det ikke kun henlægger i skygge og mørke.

Men skydedøre af glas kan også sagtens bruges indenfor i for eksempel stuen eller spisestuen. Ud over at de fordeler lyset rundt i rummene på en meget elegant måde, så skaber du også en mulighed for at åbne rummene op for hinanden, hvis man vælger en dobbelt skydedør. Det er smart, når man har gæster, men rummene kan på den måde også sagtens lukkes igen, hvis man har brug for lidt stilhed og privattid i ét af værelserne.

Skydedøre med spejle

Skydelåger med spejle bruges gerne til garderobeskabe og klædeskabe. Her er det dejligt at kunne se sig selv og ens tøj i helhed, inden man går ud ad døren. Derudover kan et stort spejl i et rum også være med til at åbne rummet op, så det fremstår større foruden at reflektere det lys, der når ind i rummet.

Disse løsninger er gode til de små soveværelser, hvor der måske ikke er meget plads eller kommer meget lys ind i. Ved at kombinere spejlet og garderobeskabet kan man næsten gemme skabets størrelse bag spejlet, der får rummet til at se større og lysere ud.

Skydedøre til skråvægge

Hvis man har et hjem, hvor der er skråvægge, så ved man, hvor svært det kan være at få lys ind i hjørnerne. For slet ikke at tale om at skulle finde nogle møbler, der kan passe ind under skråvægge. Men med skydelåger kan man ofte få unikke løsninger lavet præcis til rummet. Det betyder, at man kan bruge den ”tomme” plads til opbevaring ved at bruge skabe med skydelåger.

Desuden kan disse skabe fungere rigtig godt som en slags væg. På den måde virker rummet mere firkantet, sammensat og knap så ”trekantet”. Vælger man enkle låger i samme farve som væggene, så blender de sig flot ind i værelse med skråvægge.

Skydedøre beslag

Beslag til skydedøre er til dig, der gerne vil have et mere rustikt og industrielt look sammenblandet med den meget enkle og minimalistiske dør. Du kan selvfølge altså vælge en skinne, som ikke skiller sig ud, men med en skinne og bundskinne til skydedøren i en mørkere farve, kan du virkelig ramme døren flot ind.

Skinner til skydedøre er også én af de letteste og mest simple måder at montere en skydedør i hjemmet, hvis man selv er interesseret i at gøre det. Hvis døren har en bundskinne at køre i, er det desuden ikke nødvendigt at montere hjul til skydelågerne også. I nogle tilfælde kan døren også hænge helt frit fra et beslag.

Tilbehør til skydedørsskab

Ud over at disse skydelåger i sig selv er praktiske både som låger og døre i huset, så findes der også mange smarte måde at indrette sit skab på, når man har valgt skydelåger. Når man vælger skydelåger, så har man nemlig typisk lidt mere plads til et større skab, fordi man ikke er afhængig af, at lågerne skal fylde noget i rummet.

Men med et større klædeskab har man også brug for et bedre system i klædeskabet til tøj, sko, tilbehøret, og hvad man ellers kan finde på at putte derind; Hvis du gerne vil være sikker på at finde det igen, så er der mange former for tilbehør, som du kan indrette dit skab med.

Bøjlestang til skab

Den første på listen er svær at komme udenom. En bøjlestang til skabet er et fuldstændigt must-have, så du kan holde dine kjoler, blazere og andet fine tøj fint og krøllefrit. Desuden har en bøjlestang også den funktion, at den gør alting en del lettere at finde, fordi du ikke behøver at rode hele skabet til for den ene trøje, der lå nederst i bunken.

I stedet kan du blot gå bøjlerne med tøj igennem, mens du tager et overordnet kig på hver enkelt item, inden du beslutter dig for, hvad du skal have på. I nogle tilfælde kan man også finde bøjlestange med udtræk, der kan glide ud af skabet, så du dermed har et bedre overblik over tøjet i et bedre lys.

Slipseholder og bælteholder

Bælteholder og slipseholder til skab fungerer som en lille udtrækningsstang, der oftest sidder på én af indersiderne på skabet. Denne kan man trække ud, så slipsene eller bælterne hænger flot på række, hvor man kan se dem. Bælte- og slipseholder med udtræk giver dig mulighed for hurtigt at få et overblik over dine muligheder.

Hvis du har valgt en skydelåge med spejl til dit garderobeskab, så kan du lynhurtigt se hvilke materialer og farver, der går godt med hinanden på denne måde. Og så slipper du desuden for krøllede slips og bælter, der er umulige at finde i skabet hver gang, man skal bruge dem.

Buksebøjler

Buksebøjler er en god tilføjelse til dine almindelige bøjler på bøjlestangen i dit skab. Buksebøjler kan nemlig holde dine bukser glatte i skabet samtidig med at holde den på plads på bøjlen. Måske du allerede har prøvet at hænge et par bukser op på en almindelig bøjle? Der går ikke særlig lang tid, før de lægger på bunden af skabet.

Men med buksebøjler med klemmer sidder bukserne fast, præcis som de gør i butikkerne, når du køber dem. På en buksebøjle kan bukserne beholde deres nye og glatte look i en del længere tid, end hvis de blot er sammenfoldet på en plads på hylden.

Rumdeler til skuffe

Hvis man ønsker at indrette sit klædeskab med skuffer, så bør man ligeledes overveje rumdelere til skufferne. Med rumdelere sørger du for, at du let kan finde lige det, du står og mangler og ikke behøves at vælte alt skuffens indhold ud på gulvet for at finde lige det par strømper, der ligger i bunden.

Hvis du for eksempel bruger skuffer til opbevaring af sko, bælter eller andet, der er lavet af et materiale, der hurtigt kan slides på, så er rumdeler også smarte, så dine genstande ikke slider på hinanden, når du åbner og lukker skuffen eller roder rundt i den.

Lys til skab

En anden smart løsning, der kan være med til skabe overblik i dit skab, er lys. Med et aflangt lys eller spotlys i skabet har du mulighed for at se dit tøj ordentligt an, og du behøver ikke tage forskellige genstande ud i lyset for at se deres farve eller form.

Med lys i skabet får dit skab desuden et mere eksklusivt udseende og da også næsten form som et slags walk-in-closet. Med lys får du rigtig lov til at beundre alle dine beklædningsgenstande og den store plads i dit skab.

Decoslide skydedøre

Her har vi givet dig et kort overblik over forskellige løsninger med døre, der kan skyde til siden i dit hjem. Men hvis du ønsker dig mere information om skydedøre på mål, skabskorpus, eller du blot gerne vil se nogle af løsningerne med egne øjne, så er det værd at tage et kig på en side så som decoslide.dk.

Her kan du også finde priser på skydedøre, ligesom du selvfølgelig også selv kan søge dig frem til tilbud på billige skydedøre til garderobeskabet på nettet. Blot vær opmærksom på, at det ikke er alle leverandører, der tilbyder at lave skydedøre efter mål.