Der findes to typer mennesker – dem der har orden i deres tøjskab og dem der ikke har. Mens vi sikkert er flest med lidt rod i skabet, så ville vi nok alle sammen ønske, at vi var mere flittige, når det kommer til at holde orden på tøjet.

Men måske er det slet ikke din skyld, at det roder i dit skab? En dårlig skabsindretning kan nemlig føre til mere rod og uorden, da de fleste af os ikke har tid til at bruge lang tid i skabet i en travl hverdag. Med den rette skabsindretning kan du få meget bedre styr på dit tøj og andre sager der behøver opbevaring.

Med de mange forskellige opbevaringsmuligheder og garderobeløsninger der findes på markedet i dag, kan du nemt selv designe og bygge din skabsindretning, så den passer til lige præcis dine behov. Uanset om du har brug for praktiske eller kreative løsninger, har du mulighed for at vælge imellem kreative designs til opbevaring af alt fra sko og over tøj til tilbehør og sokker.

Herunder kan du læse mere og blive meget klogere på de forskellige systemer til garderobeindretning.

Indmad til skab: Lav en personlig skabsindretning med hylder og lys

Du kan vælge mellem forskellige hylder og bøjlestænger, som du kan bygge selve ’skelettet’ i dit skab af. Hylderne kommer i fleksible modeller, som gør det muligt at afkorte og tilpasse dem i forhold til dit skab og anvendelsesform.

Ved at bygge din egen skabsindretning af forskellige ’reservedele’, har du mulighed for at indrette din garderobe, ligesom du ønsker det.

garderobeindretning med skydelåger

Det er vigtigt at tage stilling til hvor mange hylder du har brug for på forhånd. Har du mest tøj der skal hænge på bøjle, eller er der mest der skal ligge foldet på hylder? Det ser pænt ud med bøjlestænger, men hvis du skal have et praktisk og brugbart skab, så er du nødt til at se grundigt på din garderobe og være ærlig over for dig selv.

Når du har bygget dit kerneskelet, kan du vælge imellem en række muligheder for belysning.

Det er nemlig rart at kunne se sit tøj – også når du står foran skabet en mørk morgen i vinterens kulde. Med belysning i skabet kan du også meget nemmere se udvalget og så bliver det alt andet lige nemmere at klæde sig godt på.

LED-spot er særlig funktionelt, netop hvad angår skabsindretning, da de kan fås med sensor, så lyset tænder, når den registrerer en bevægelse. Derudover kan du vælge den klassiske, manuelle tænd/sluk funktion. På den måde risikerer du ikke at brænde en masse el af på lys i et lukket skab. 

Der findes mange forskellige designs af LED-spots til montering i skab, så du kan helt sikkert finde en løsning, der imødekommer dine behov.

Du kan også overveje om du vil have almindelige låger eller skydedøre i dit nye skab. Skydedøre kan være rigtig smart, hvis du ikke har så meget plads foran skabet. Skydedøre giver også nogle andre muligheder for indretning – det kan du læse meget mere om nedenfor. Se også flere muligheder i vores indlæg om skydedøre her.

De mange typer af opbevaringsmuligheder

De forskellige designs af opbevaringsløsninger giver mulighed for at vælge den løsning, som matcher dine personlige behov. De forskellige løsninger der er nævnt nedenfor er særlig anvendelige til skabe med skydedøre.

  • Skuffer og trådkurve

Denne skabsløsning er oplagt til at organisere og holde orden på strømper, undertøj og lignende. I en trådkurv kan du nemt se alt det som er i skuffen – også det, som ligger nederst. 

Der findes både trådkurve samt skuffer med fuldt udtræk, som kan monteres, hvor det ønskes i dit skab. Derudover findes der rumdelere, som giver dig mulighed for at skabe ekstra orden i din skuffeanordning. Rumdeleren er enkelt at sætte ned i din skuffe og kan give struktureret opbevaringsplads til f.eks. smykker, ure, manchetknapper, bælter mv.

Video: se mere om trådkurvene fra Decoslide

  • Buksestativ

Der er både vedligeholdelsesmæssige samt praktiske fordele ved at montere en særskilt løsning til opbevaring af bukser i form af buksebøjler. Der findes forskellige typer af design, som passer til forskellige behov. Skabsopbevaring til bukser på specialdesignede stativer er tilmed med til at undgå mærker og folder på bukserne.

Her skal du igen være ærlig over for dig selv og kaste et grundigt blik på din garderobe. Har du brug for et buksestativ? Har du kun et par slidte jeans og en masse joggingbukser er svaret nej. Har du mange jakkesæt, Chinos og fine bukser, så er et buksestativ en oplagt løsning for dig. Ofte afhænger vores garderobe meget af vores erhverv. Arbejder du i en bank, på et kontor eller i finans-verdenen er der større sandsynlighed for at du vil have glæde af et buksestativ, end hvis du er frisør, pædagog eller håndværker. 

  • Skostativ

Hvem drømmer ikke om et pænt og organiseret skostativ? Der findes mange forskellige udgaver af skostativer, som er særligt egnede til både flade sko, støvler samt sko med hæl. Derudover kan der vælges løsning efter, hvor mange par sko man har behov for at opbevare i sit skab. Skal der stå mange stilletter skal du måske overveje at bruge en hel flanke i skabet kun til sko. Har du ikke så mange sko, kan du have en nedre region til sko i den ene ende af dit skab. 

skostativ til garderobeskab

Med det sidehængte skoudtræk er der mulighed for at opbevare sko på 3 hylder. Har du brug for at finde en særlig fleksibel løsning, kan skoholderen være en mulighed. Den kan monteres i den højde i dit garderobeskab, der ønskes, så dine sko bliver nemme at komme til.

Derudover findes der en støvleholder, hvor du kan hænge dine støvler op ved hjælp af skridsikre klemmer, som er med til at vedholde styrken af støvlens materiale. Det er en super smart måde at opbevare sine støvler på – både dem med og uden hæl.

  • Opbevaring til diverse tilbehør

Indmaden til et skab med skydelåger kan også bestå af opbevaringsløsninger til diverse tilbehør i form af knagerækker, bælteholdere, bøjler med udtræk m.fl. Måske skal der også være plads til ure eller smykker? 

Du kan indrette dit skab lige præcis som du ønsker, så har du mange ure, manchetknapper eller smykker, som du bruger dagligt, skal der selvfølgelig også være plads til dem. Du kan for eksempel få en lækker skuffe i talje højde med blødt stof i bunden, som du kan lægge de dyrebare genstande på. Udover at være en god og sikker måde at opbevare sine smykker på, bliver man også glad af at trække sådan en skuffe ud i sit skab.

Video: se evt. muligheden for at have en smart nedtræksbøjle til fx skjorter

Læs også vores guide om skydelåger til garderobeskabe.

Mål og montering af indmad til skabe

De forskellige opbevaringsmuligheder kommer typisk i slidstærke materialer i form af f.eks. metal og melamin, som sikrer lang levetid og høj brugsværdi.

mål og montering til skabsindretningen

Alle elementer leveres forarbejdet, hvilket gør det nemt for dig at samle din systemer til skabsindretning.

Langt de fleste typer af indmad er fleksible modeller, som er nemme at tilpasse i størrelse uanset størrelsen af dit skab. Derved har du unik mulighed for at designe din egen indretning og montere dine opbevaringssystemer i den højde, som passer til dine behov.

Alle systemer leveres med beslag og skruer og en behjælpelig brugsvejledning, som kan give dig inspiration til opsætning og montering.

Du kan derved selv vælge i hvilken side af dit skab, din trådkurv skal monteres eller i hvilken højde, dit skostativ skal befinde sig.

De forskellige typer af indmad passer til alle moderne skabskorpusser og er særlig anvendelig til skabe med skydelåger.

Bring orden på dit tøj og tilbehør med indmad til skabe

Den primære fordel ved skabsindretningen er naturligvis at bringe orden på alt dit tøj, sko og tilbehør og have det samlet på ét sted i din bolig. Uanset om du har særligt mange sko, har ekstra behov for opbevaring til bukser eller har brug for særlig meget plads til at holde styr på diverse tilbehør, kan du finde de løsninger, som matcher dine behov.

rumdeler til garderobeskab

Derudover er der den personlige fordel ved tilfredsstillelsen af at have et garderobeskab, hvis indmad er designet i forhold til én selv.

Dette skaber en særligt brugsværdi.

Når du har styr på din garderobe, vil det skabe overblik for dig på daglig basis. Dette betyder, at du sparer tid på at skulle lede efter bestemte genstande.

Derfor er det vigtigt, at du køber indmad efter din personlige garderobe for at få mest muligt ud af pladsen i dit garderobeskab.

Du kan både bruge indretningsmuligheder i dit garderobeskab eller i dit walk-in-closet.