Man kan lave plankeborde af alle træsorter – omend nogle træsorter selvfølgelig er mere anvendelige til formålet end andre. Især træets hårdhed og farve spiller ind på, hvor praktisk sorten er, at lave et bord af. Hertil kommer, at nogle farver er mere populære end andre. I det følgende vil du kunne læse meget mere om nogle af de træsorter, som oftest bliver brugt til plankeborde.

Det er selvfølgelig muligt at give træet en anden farve ved hjælp af bejdse, olie og lak – men i det følgende vil der blive taget udgangspunkt i træets oprindelige farve. Før vi hopper videre til beskrivelse af de forskellige sorter, er det imidlertid nødvendigt med en lille forklaring af enheden Mpa.

Hvad er Mpa?

Mpa er en måleenhed, som bruges til at beskrive bl.a. træs hårdhed. Mpa står for Megapascal. Pascal beskriver ikke direkte vægt, men derimod tryk – og hvorfor og hvordan dette er relevant i denne sammenhæng, er en længere historie. Derfor nøjes vi med at se på, hvad 1 Mpa betyder i henhold til træ.

Lad os sige at vi har en træsort, som har en hårdhed på 1 Mpa. Det betyder at træet kan holde til 10,2 kg/cm2, før det giver efter. Mpa for en træsort angives som regel for kernetræet, som er den stærkeste planke/udskæring.

Eg – egetræsplanker er blandt de mest populære

Egetræ er naturligt lyst, så benytter du naturfarvet olie til at beskytte et egetræsbord med, så bliver træet mere gyldent i farven. For at bibeholde den lyse farve, skal du altså benytte hvidpigmenteret olie, men der er skam også mulighed for at vælge andre typer olie, der er mørkpigmenteret eller endda helt sort.
Egetræ er velegnet til plankebordet, da det er en af de sorter der har størst densitet: dette gør egetræ både hårdere og mere solidt end mange andre træsorter. Dets høje densitet gør det ikke bare solidt og velegnet til træarbejde, men hjælper også til, at det holder længere end de fleste andre typer træ – så længe man bare behandler det godt. Det er mere modstandsdygtig mod fugt, råd og svamp – dette gør den særlig ideel til udendørsbrug. Med et plankebord lavet af egetræ, er du sikret mange år frem i tiden.
Eg har en Mpa / hårdhed på ca. 70.

Fyr og fyrretræsplanker – noget for sig selv

Fyrretræ er en lys og gylden træsort. Årerne er ikke specielt tydelige, til gengæld har træet mange meget mørke knaster.

Fyrretræ er en udbredt træsort i møbelbranchen, fordi den er utroligt billig at producere og nem at arbejde med, da det kun har en hårdhed på 30 Mpa. Det betyder også, at plankeborde med fyrretræsplanker er de billigste på markedet.

Ulempen ved at vælge et plankebord i en så blød træsort, er, at det nemmere får mærker og ridser. Til gengæld er det også meget nemmere og hurtigere at slibe bordet ned – for des hårdere bordpladen er, des hårdere er den også at slibe.

Douglas gran – douglasplanker til dig med ønsket om et mørkt udtryk

Douglas gran stammer oprindeligt fra USA, men dyrkes i dag også i Danmark. Farven er mørk og næsten helt rødlig i det, og årestrukturen er meget markant. Et Douglas gran plankebord er til dig, der holder af mørkere træsorter – og som ikke har brug for et hårdført bord (eller som har tiden og lysten til at vedligeholde det).

Douglas gran er har ligesom fyr en hårdhed på 30 Mpa, hvorfor den er lige en tand hårdere end fyrretræ. Douglas er derfor også relativt følsom over for slag – og nem at slibe ned.

Bøg – bøgeplanken, en populær dansk kending

Bøgetræ har et meget jævnt udseende, da dets årestruktur og knaster ikke er særligt tydelige ift. mange andre træsorter. Bøg har samtidig en lys og gylden farve.

Et bøgetræ plankebord er til dig, der ønsker et lyst og ensartet look, og samtidig et solidt og holdbart bord. Et plankebord af bøg holder nemlig uden problemer til at være spisebord, til børnenes narrestreger og hverdagens sysler. Dette skyldes at det fine lyse træ har en hårdhed på hele 78-83 Mpa.

Rent prismæssigt er bøg dyrere end fyr og Douglas gran – uden dog at ligge i den helt umulige ende.

Ask – askplanker til det rustikke look

Asketræ er, ligesom egetræ, også en flot lys træsort. Til forskel fra eg og bøg, er skæret imidlertid ikke gyldent – det er mere sølvagtigt. Ask har også et lidt tydeligere mønster end eg og bøg. Det tydeligere mønster skyldes, at der er større forskel på de lyse årer og så kernetræet, der er ret mørkt.

Et asketræ plankebord er til dig, der er vild med naturens mønstre – de flotte kontraster i årerne giver liv og spil til hverdagen, og askens hårdhed står snildt imod snavs og slag. Det har en hårdhed på 76 Mpa, og kan derved også sagtens holde til at være center for de fleste af familiens sysler. Ask er imidlertid dyrere end både fyr, Douglas gran og bøg.

Valnød – valnødsplanker, for dig som holder af det eksklusive

Valnød er med god grund en eftertragtet træsort inden for møbler. Det har en varm, mørk og gylden farve, og samtidig en flot og spændende årestruktur. Knaster er der ikke mange af, og hårdheden ligger på 50 Mpa. Derfor er det nemt at arbejde med – både for producenten og dig.

Valnød ligger i den dyrere ende, netop fordi den er eftertragtet for sit smukke udseende. Det betyder også, at når der så produceres plankeborde af valnød, så bliver der kælet for detaljerne. Derfor er plankeborde af valnød som regel væsentligt dyrere, end plankeborde af ovenstående træsorter.

Azobetræ – azobetræsplanker, for dig som ønsker det eksotiske

Azobe har et jævnt udtryk, idet hverken årer eller knaster er specielt fremtrædende. Farven
er en flot, mørk chokoladebrun.

Azobetræ kaldes også for ”jerntræ”. Dette skyldes at sorten har en imponerende hårdhed på 96 Mpa. Azobetræ bliver således også ofte brugt steder, hvor det bliver udsat for store belastninger samt vind og vejr (bl.a. ved havnebyggerier). Med andre ord: Azobetræ skal nok holde til hvad end du og din familie kan finde på at udsætte det for!

Azobetræ ligger i den dyre ende, netop fordi den både er skattet for sin hårdhed og sin flotte farve.

Mahogni

Mahogni er, som du måske ved, ikke en bestemt træsort. Det er derimod en samlebetegnelse for træsorter med nogle bestemte egenskaber: Brunrødt, mørkt og hårdt træ fra tropiske egne. Mahogni stammer fra sorterne Swietenia, Enrandrophragma og Khaya, som alle tre er nært beslægtede.

Desværre er mahogni en mangelvare, og derfor meget dyr ift. de andre sorter. Så ønsker man sig et plankebord i mørkt træ, kan det være værd at overveje ét af lyst træ, som har fået mørk olie. Et mahogni plankebord er med andre ord til dig, der har midlerne til at investere i et plankebord i den dyre ende.