Andre nævneværdige mærker inden for elevationssenge
Jensen elevationssenge er fra det norske mærke Jensen Beds, som særligt har fokus på at fremstille luksuriøse senge af høj kvalitet og med en tilfredsstillende holdbarhed, så du kan have glæde af dem i mange år. De er gode til at indtænke ny teknologi i sengene, og har samtidig et stort fokus på komfort – særligt omkring lænden, som er det område, mange mennesker får problemer med.
Et andet godt bud er en Dunlopillo elevationsseng. Også dette mærke har en tendens til at klare sig godt i tests. Blandt andet klarede den lækre elevationsseng Dunlopillo Natura sig utroligt flot i sengetest af forbruger-test.dk, som gav denne seng 8,6/10. Dette skyldtes særligt, at sengen er allergivenlig, er lavet af naturmaterialer og har ekstremt god komfort.
Hvilken elevationsseng skal jeg vælge?
Når du skal du og vælge en elevationsseng, er der særligt to ting, du bør holde for øje. Det første aspekt er størrelse, og det andet er funktioner. Er du i tvivl om de to, kan du herunder blive klogere på, hvordan du indsnævre dit søgefelt.
Vælg den rette størrelse
Størrelsen på en elevationsseng afhænger typisk af to forskellige ting:
1) Hvor meget plads vil du eller I gerne have i sengen?
- Kan du lide at brede dig, eller vil I gerne sove tæt? Hvis du eller din partner for eksempel vender sig mange gange i løbet af natten eller har tendens til søvnryk (de ufrivillige bevægelser, som indtræffer lige inden, man falder i søvn), kan det være en fordel med en større seng, så I ikke forstyrrer hinanden og forringer jeres søvnkvalitet.
2) Hvor meget plads har I på jeres soveværelse?
- Der er stor forskel på størrelsen af soveværelser, og mange danskere foretrækker, at netop soveværelset ikke virker for rodet og proppet med møbler.
Et af de mest populære valg, når det kommer til størrelse, er en elevationsseng på 140×200. Dette er den almindelige størrelse dobbeltseng, som mange par foretrækker. Særligt er en elevationsseng på 140×200 cm god til mindre soveværelser, og derfor er den i stigende grad populær blandt yngre par og unge familier, som ikke har så meget plads.
Har du mere plads i soveværelset, eller ønsker I mere plads at brede jer på, så kan du opgradere til den lidt større elevationsseng på 160×200 cm. Denne seng kaldes populært for den europæiske ”king size”, og den er 10 cm bredere end sin engelske pendant. Her vil der være fin plads at vende sig på, uden at du forstyrre din sovepartner for meget. Har du brug for endnu mere plads at brede dig på, så kan du vælge den luksuriøse ”super king size”, som er en elevationsseng på 180×200 cm. Her bør du dog have et ganske stort soveværelse med god plads for, at det kan give mening. I denne størrelse seng, vil både du og din partner kunne brede sig rigeligt, og denne seng kan være en god løsning til dig, som sover uroligt eller har en partner, der gør.
Til enlige og singler, og måske også til meget forelskede par, så er en elevationsseng på 120×200 virkelig populær. Dette er nærmest blevet en luksuriøs enkeltmandsseng, hvor der er fin plads at vende og dreje sig, uden at det bliver for voldsomt. En elevationsseng på 120×200 cm kan være et glimrende valg til dig, som bor eller sover alene, men vil nok være en tand for lille til de fleste par.
Hvis du sover alene, ikke behøver så meget plads eller måske har et soveværelse på ganske få kvadratmeter, så kan en almindelig enkeltmandsseng formentlig være tilstrækkelig. Størrelsen på denne vil svare til en elevationsseng på 90×200 cm. Nogle kan sågar foretrække en lidt smallere model endnu, og de kan have stor glæde af at vælge en elevationsseng på 80×200 cm. Denne model er den mindste model, som findes på det danske marked, men er til gengæld smart og praktisk og virkeligt pladsbesparende i forhold til de fleste andre varianter.
Vælg de rette kvaliteter og funktioner
For at finde den rette seng til dig kan det være en fordel at overveje, hvilke kvaliteter eller funktioner du gerne vil have. På den måde kan du målrette din søgning mere, og samtidig undgå at betale for noget, du alligevel ikke ønsker.
Her er nogle af de mest populære kvaliteter eller funktioner, du bør overveje:
- Antallet af komfortzoner. Om du ønsker fem eller syv er i virkeligheden lidt af en smagssag. Hvis du har ligget i de to forskellige slags, så vil du nok allerede vide, hvad du foretrækker. Syv komfortzoner giver lidt mere fleksibilitet og personlig støtte, hvorfor mange foretrækker dette.
- Trådløs fjernbetjening til elevationssengen. Mange foretrækker denne løsning, da du slipper for besværlige ledninger, som roder og filtre sig sammen ved sengen.
- App-styring. Endnu smartere endnu så fås en del elevationssenge i dag med app-styring. Det kan være en fordel for dig, som alligevel har din mobil eller tablet ved dig i sengen som udgangspunkt.
- Lys under sengen. Nogle danskere skal op flere gange i løbet af natten, og for dem kan det være en fordel med lys under sengen, som hjælper med at orientere sig i rummet.
- En støjsvag motor. Dette er måske det vigtigste ved en god elevationsseng. Du vil nemlig gerne kunne justere højden uden at blive generet at støjniveauet.
- Allergivenlige materialer. Hvis du eller din partner lider af støvallergi, så kan det være en stor fordel med en seng, som ikke gør denne allergi værre. Derfor kan en allergivenlig seng være en gave, som i høj grad kan forbedre nattesøvnen og søvnkvaliteten.
Hvordan finder jeg en billig elevationsseng?
En billig elevationsseng behøver ikke nødvendigvis være af ringe kvalitet. Dog er der et par ting, du kan gøre for dig selv for at sikre, at du finder den bedste seng til pengene.
Hvis du køber din seng online, vil der ofte være mange penge at spare i forhold til de fysiske butikker. Dette skyldes særligt, at online forretninger ikke har samme udgifter til butikspersonale og husleje. Kig derfor efter din nye seng online, hvis du for alvor ønsker en billig elevationsseng, som har en høj kvalitet.
Ofte vil du kunne spare mange penge ved at købe en elevationsseng på tilbud eller udsalg. På den måde kan du finde en billig elevationsseng, som har en høj kvalitet, god komfort og potentielt mange af de mest eftertragtede funktioner. En elevationsseng på tilbud behøver ikke at være af et ukendt eller dårligt mærke, men er typisk nogle af de bedste modeller på markedet.
Særligt omkring højtiderne (påske og jul) eller Black Friday vil der potentielt kunne være rigtigt gode tilbud. Derfor kan det sommetider være værd at vente til disse tider på året med at købe en ny seng. Sommetider vil du nemlig kunne være så heldig at kunne finde en billig elevationsseng, hvor du måske har sparet 40 %, 50 % eller 60 % i forhold til den vejledende salgspris.
Hvilken madras skal jeg vælge til min elevationsseng?
Hvis du i forvejen har en sengeramme til elevationsseng og kun mangler madrasserne, spørger du måske dig selv, hvordan du vælger de rette. Mange tror fejlagtigt, at de skal ud og købe helt særlige og speciallavede madrasser til elevationssengen, men det er ikke tilfældet. Du skal blot bruge en helt almindelig madras. Det eneste du skal sørge for, når du vælger en ny madras til elevationssengen er, at målene passer i forhold til din seng. Mål derfor gerne efter en ekstra gang, hvis du er i tvivl.
Når du har styr på målene, så kan du gå i gang med at vælge en madras til elevationssengen, som i høj grad passer til din smag og dine komfortønsker. Her skal du både medtænke springmadrassen og topmadrassen. Mange foretrækker i dag en springmadras med individuelle pocketfjedre, da disse giver god individuel støtte og komfort. Når du vælger en springmadras til din elevationsseng, bør du også kigge på polstringen, som igen har en effekt på, hvordan sengen føles at ligge i. De mest populære polstringer er skum og hybrid.
Topmadrassen er en overvejelse for sig. Den er tyndere end springmadrassen og danner ikke på samme måde grundlaget for din ergonomiske støtte. Derimod er den det lag, som du har direkte kontakt med, mens du sover og bør derfor være komfortabel og passe til dit ønskede soveklima. Mange foretrækker i dag en topmadras i latex, da den er mere fast og elastisk end alternativerne. Samtidig er den typisk både åndbar og ventilerende, hvilket er en stor fordel for personer, som har det varmt om natten. En topmadras af skum er bedre for personer, der fryser om natten, da denne holder bedre på varmen og samtidig er blød og behagelig mod kroppen. Udover selve indholdet bør du også tænke over betrækket, som gerne skal være vaskbart og eventuelt allergivenligt, hvis du eller andre i husholdningen har støvallergi.
Tilbehør til elevationsseng – hvad skal jeg vælge?
Når du skal du og have en ny elevationsseng, tænker du måske, om der er nogle særlige typer af tilbehør, du bør vælge med. En elevationsseng er som sådan en komplet investering, hvilket betyder, at du ikke behøver noget ekstraudstyr. Alle de funktioner, som du ønsker, skulle gerne allerede være inde i sengen.
Hvis ikke din nye seng har automatisk gulvlys, kan det dog være en fordel med et par sengelamper til elevationssengen, som gør det nemt at finde vej, hvis du skal op om natten eller kan lide at læse inden sengetid. Derudover bør du investere i et par komfortable puder, som passer til netop din foretrukne sidde- og sovestilling. Lider du af smerter omkring nakke eller skuldre, eller er du plaget af spændingshovedpiner, bør du finde en eller flere puder som specifikt kan afhjælpe disse.
Vi håber, at du med denne gennemgang og guide er blevet klogere på, hvordan en elevationsseng kan forbedre din nattesøvn. Måske er du endda blevet inspireret nok til at vide præcis, hvilken model du skal vælge, når du skal ud og købe seng næste gang.