Elevationsseng
7 drømmeagtige modeller og alt, hvad du skal vide, inden du køber
I denne artikel har vi udvalgt syv forskellige elevationssenge, som hver især har mange forskellige fordele og kvaliteter, der kan hjælpe dig på vej til et sundere søvnmønster. Vi begynder med en gennemgang af de syv modeller og bevæger os derefter over til information om, hvordan du vælger den rette elevationsseng, den rette madras og det rette tilbehør. Læs med her, og bliv klogere på elevationssenge, og bliv inspireret til at vælge den helt rette til dig.
Hvis du er på udkig efter en af de bedste modeller af elevationssenge, som findes på markedet i dag, så behøver du ikke lede længere. Venus Pulse har nemlig mange af de mest eftertragtede kvaliteter og funktioner. Derfor klarer den sig også usandsynligt godt i forskellige elevationsseng-tests, og det er der ikke noget at sige til.
Denne elevationsseng har hele syv komfortzoner, hvilket er to mere end de almindelige fem, som efterhånden findes i de fleste senge i dag. De to ekstra komfortzoner sikrer dig endnu mere individualiseret støtte, når du sover. Når du ligger ergonomisk korrekt, får du automatisk en bedre nattesøvn og mindsker risikoen for smerter eller ubehag i kroppen, når du vågner og på længere sigt.
Udover den lækre springmadras, så er denne seng udstyret med en Pulse Latex topmadras, som er mere ensartet og åben i sin cellestruktur end almindelige latexmadrasser. Det betyder, at latexen både er mere smidig og mere elastisk, hvilket resulterer i øget komfort og mere åndbarhed. Udover denne herlige fordel så bør du også vide, at alle dele af sengen er OEKO-TEX Standard 100-certificeret, hvilket er din garanti for, at der ikke er kemikalier eller skadelige stoffer i materialerne.
Venus Pulse er udstyret med den danskproduceret og overraskende støjsvage Linak motor, som er robust og holdbar. Faktisk får du hele fem års garanti på motoren, når du køber denne seng. Du får effektiv løftefunktion i både hovedenden og fodenden, hvilket giver god mulighed for tilfredsstillende tilpasning. Som en ekstra bonus så kan elevationen styres med en trådløs fjernbetjening.
Sengens design er både moderne og lækkert at se på. Desuden har du mulighed for selv at påvirke sengens eksakte udseende. Du kan nemlig vælge mellem fire forskellige ben og også fire forskellige sengegavle. Du kan også vælge uden sengegavl, hvis du foretrækker et mere minimalistisk udtryk. Denne udgave måler 180 cm x 200 cm, men sengen fås også i bredden 80 cm, 90 cm, 120 cm, 140 cm, 160 cm samt i en ekstra stor 180 x 210 cm udgave.
Derfor skal du vælge denne seng:
- Klarer sig godt i mange tests
- Har hele syv komfortzoner
- Er OEKO-TEX Standard 100-certificeret
- Støjsvag Linak motor (med 5 års garanti)
- Pulse Latex topmadras i højeste kvalitet
- Gode muligheder for at vælge designelementer selv (ben og sengegavl).
Senses Lux er en af de andre absolut topperformende modeller, når det kommer til elevationssenge. Faktisk blev netop denne seng kåret som den bedste elevationsseng i 2019 af den uafhængige organisation forbruger-test.dk, som blandt andet roser Senses Lux for den gode komfort, skønne åndbarhed og mange års garanti.
Her er der tale om en absolut drøm af en danskproduceret elevationsseng. Den kan justeres, så den passer til lige netop din krop. Springmadrassen i denne seng er udstyret med fem komfortzoner, som sikrer, at dine ben, dine hofter, din lænd, dine skuldre og din nakke får den optimale ergonomiske støtte, så du ikke synker sammen i løbet af natten og overbelaster dine led.
Topmadrassen på denne seng kræser ligeledes om din komfort. Den har nemlig en 6 cm kerne, hvorimod almindelige topmadrasser typisk blot har en 4 cm kerne. Når du køber denne seng, har du desuden mulighed for at vælge en split-topmadras, som gør det muligt at anvende elevationen individuelt i begge sider af sengen.
Trærammen på sengen er udvundet af svensk fyrretræ, som særligt er kendt for sin solide struktur og sin lange holdbarhed. Inde i sengen finder du den støjsvage motor, som er produceret af danske Linak. Som en helt særlig funktion kan du styre elevationen direkte fra din telefon eller tablet med appen Linak Bed Control, hvilket gør det ekstra nemt at styre sengens hældning, mens du for eksempel ligger og ser nyheder eller læser avis på din enhed. Sengen har desuden antiskrid, så du ikke skal være nervøs for, at madrassen rykker sig, når du anvender elevationsfunktionerne.
Hvis du skal op om natten, så kan denne seng tilbyde en anderledes, men ganske gennemtænkt funktion. Du kan nemlig tænde et diskret og behageligt lys under sengen, som gør det nemt at orientere dig. Denne udgave af sengen måler 180 x 200, men lige som mange andre sengemodeller fås den i flere forskellige størrelse – både som enkeltseng og dobbeltseng.
Derfor skal du vælge denne seng:
- Topkarakterer i sengetest af forbruger-test.dk
- Danskproduceret
- Fem komfortzoner
- Støjsvag Linak motor
- Mulighed for at styre elevationen gennem app på mobil og tablet
- Behageligt og diskret lys under sengen
- Mulighed for split-topmadras.
Den danske sengeproducent Krone har i flere år været forbundet med visionen om at skabe solide og simple senge til konkurrencedygtige priser. Denne Signatur Elevation Cloud lever op til netop disse værdier, og derfor kan det være en optimal løsning til dig, som er nysgerrig på fænomenet om elevationssenge og måske endda er på udkig efter din første af slagsen.
Denne elevationsseng er danskproduceret, og du får masser af garanti for, at det er godt håndværk, når du vælger netop denne model. Du får hele 15 års garanti på selve sengen og 5 års garanti på motoren. Så er du sikker på, at du får en seng, som du kan have glæde af i mange år fremover. Motoren i sengen er udviklet af danske Linak, som er kendt for deres støjsvage og langtidsholdbare motorer.
Springmadrassen er inddelt i fem komfortzoner, så du får masser af ergonomisk støtte hele natten igennem. Topmadrassen er hele 9 cm i højden og udformet i latex, som er dejligt ventilerende og sikrer dig et behageligt soveklima. Betrækket på topmadrassen er udvundet af naturlig bambus. Løftefunktionen i sengen kan styres via en app, så du nemt kan sidde eller ligge komfortabelt, mens du justerer højden.
Du har i høj grad selv mulighed for at påvirke, hvordan din egen variant af netop denne model skal føles og se ud. Når du køber denne seng, vælger du fasthed i springmadrassen, så du kan få netop den komfort og støtte, som passer til din krop. Derefter vælger du topmadras, hvor du for eksempel kan vælge en split-madras, så sengen kan løftes forskelligt i begge sider. Sidst, men ikke mindst, vælger du de ben, som passer bedst til din smag og øvrige indretning, og en eventuel sengegavl, som du ønsker i hovedenden af sengen.
Alt dette får du i den skønne Krone Signatur Elevation Cloud til en overraskende lav pris. Faktisk er denne model således konkurrencedygtig både på funktioner og prismærke, hvilket gør den til et attraktivt valg for mange. Denne variant måler 180 x 200, men du kan også vælge denne elevationsseng som 140×200 cm eller som enkeltmandsseng.
Derfor skal du vælge denne seng:
- Danskproduceret med dansk Linak motor
- 5 komfortzoner
- Topmadras i latex med bambus betræk
- 15 års garanti på sengen
- 5 års garanti på motoren
- Høj grad af tilpasning i form af udseende
- Utroligt meget elevationsseng for pengene.
Nordkap er måske et af de lidt mindre kendte mærker inden for elevationssenge, men det betyder ikke, at de er ringere – tværtimod. Faktisk klarer Nordkap sig ganske godt i forskellige tests af elevationssenge, hvor sengene blandt andet bliver rost for deres enkle og stilrene design, den gode komfort og den lave pris.
Bunden af denne elevationsseng er lavet af massivt fyrretræ og har hele 28 elevationslameller, som former madrassen perfekt, når du anvender løftefunktionen. Løftefunktionen virker intuitivt både i hovedenden og fodenden og kan hæve disse ender hhv. 65 grader og 45 grader, så du har mulighed for optimal tilpasning.
Mange konventionelle senge har ingen tilpassede komfortzoner, hvor du risikerer at synke sammen i sengen i løbet af natten og få belastet dele af din krop forkert. Hvis dette sker, kan du være så uheldig at få ganske betydelige smerter (typisk i nakke, ryg, lænd eller hofte), som kan give dig gener i form af hovedpiner og utilpashed. Det vil ikke ske i denne seng, hvor springmadrassen er inddelt i fem komfortzoner, som sørger for, at du ligger komfortabelt og korrekt hele natten. Den er udformet med individuelle pocketfjedre og har lækker polstring af komfortskum.
Topmadrassen på denne seng er valgfri. Du kan vælge mellem enten en i latex eller en i skum. En latex topmadras er mere fast i det og yder hårdere støtte til din krop. Derudover er latex mere åndbart og ventilerende. Skum derimod former sig efter din krop og din kropsvarme og vil sørge for, at du ligger lunt og blødt hele natten.
Du får hele 15 års garanti på ramme- og fjederbrud og 5 års garanti på den danskproduceret Linak motor. Motoren er støjsvag og kan nemt styres via trådløs fjernbetjening eller kan kobles til din smartphone via Bluetooth. Her er fremhævet en variant af denne elevationsseng på 140×200 cm, men modellen fås i et meget bredt udvalg af både almindelige og atypiske mål.
Derfor skal du vælge denne seng:
- Simpelt og gennemskueligt design
- Udformet med bund i massivt fyrretræ
- 5 komfortzoner
- Dansk Linak motor
- 5 års garanti på motor
- 15 års garanti på ramme- og fjederbrud
- Valgfri topmadras (latex eller skum)
- Findes i mange forskellige mål
- Meget for pengene.
Venus Mayan er endnu en af de modeller, som bliver ved med at dukke op, når der testes blandt de bedste elevationssenge. Særligt hyldes denne seng for sin høje grad af komfort, sin kræsen om detaljerne og sin ualmindeligt attraktive grønne og allergivenlige profil. Den uafhængige hjemmeside forbruger-test.dk gav denne seng 8,4/10.
Venus Mayan har et solidt fundament af en 20 cm tyk træramme, hvilket understreger sengens solide og robuste udtryk. Her er der for alvor tale om både godt håndværk og lækker kvalitet. Motoren er udviklet af den danske producent Linak og er ganske støvsvag. Der medfølger smart og praktisk trådløs fjernbetjening, så du nemt kan tilpasse din sidde- og liggeposition.
Springmadrassen er udviklet med pocketfjedre og faktisk hele 220 af dem per kvadratmeter. Det betyder, at du får optimal komfort, da madrassen langt bedre kan tilpasse sig din krop, når du bevæger dig i sengen. Mellem fjedrene findes det innovative hybridskum, som er ventilerende og elastisk skum, der holder temperaturen i sengen på et behageligt niveau. Derudover har sengen hele syv komfortzoner, som maksimerer din støtte og komfort hele natten, så du undgår uhensigtsmæssige liggestillinger.
Det er måske topmadrassen, som gør, at denne seng skiller sig mest ud fra sine konkurrenter. Mayan topmadras har nemlig et vælg af fordele, som er særligt relevant for dig, som går op i din egen sundhed og klimaets ve og vel. Mayan er 100 % CO2 neutral og organisk. Den er godkendt OEKO-TEX klasse 1, som er verdens førende miljømærkning inden for tekstiler. Mayan er ligeledes FSC-certificeret, som betyder, at den er produceret uden belastning af dyre- og planteliv. Blandt andet er betrækket produceret med FSC-certificerede træfibre. Sidst, men ikke mindst, er Mayan allergivenlig.
Sengen kommer som standard uden sengegavl og med eksklusive runde ben i egetræ. Dog kan du vælge både forskellige gavle og også ben i for eksempel stål eller sortmalet look til. Målet på denne elevationsseng er 140×200 cm, men den findes også i mange af de andre almindelige breddemål (for eksempel 120, 140 og 160 cm).
Derfor skal du vælge denne seng:
- 20 cm træramme for robust fundament
- Dansk Linak motor
- Trådløs fjernbetjening
- Hele 7 komfortzoner
- Pocketfjedre og hybridskum
- Mayan topmadras i højeste kvalitet
- Miljøvenlig og allergivenlig.
Når du gerne vil være sikker på, at du har alle de mest eftertragtede og ønskværdige kvaliteter og funktioner i en elevationsseng, så burde du kraftigt overveje dette eksemplar af en luksuriøs model fra Nordland. Her er der ikke sparet på noget, og det kan i høj grad mærkes. Alt i alt er der tale om en seng til den kræsne forbruger, som gerne vil investere i en seng, der tikker alle de vigtigste bokse.
Trælamellerne i denne seng er ikke bare robuste, de er også udviklet med øje for din komfort. De giver dig nemlig mulighed for hele to automatiske nakkevip, hvilket i høj grad kan øge din komfort, når du sidder i sengen, så du ikke skal overanstrenge nakke eller skuldre for at sidde godt.
Motoren i denne seng er produceret af danske Linak, hvilket betyder, at du får en motor af høj kvalitet, som ikke larmer, når den bruges. Du kan styre motoren og altså løftefunktionen gennem den medfølgende trådløse fjernbetjening, eller du kan koble den op på din mobil eller tablet for endnu nemmere kontrol. Den har sågar en memory-funktion, som giver dig mulighed for at indkode din yndlingsposition, så du kan opnå denne med ét enkelt tryk. Og med det praktiske antiskrid i designet behøver du ikke være nervøs for, at madrassen rutsjer af sengen. Desuden får du diskret gulvlys, som gør det nemt for dig at orientere dig, når det er mørkt i soveværelset.
Sengen har både en sommer- og en vinterside, hvilket giver dig god mulighed for tilpasning i løbet af året. Senge med denne kvalitet betyder som oftest, at den ene side af sengen har bomuldspolstring, som holder på varmen, mens den anden side har bambusfibre, der afgiver varmen. Med en sommer- og en vinterside har du således de bedste forudsætninger for et behageligt soveklima hele året.
Topmadrassen er udformet i naturlatex og af absolut højeste kvalitet. Komforten er fænomenal, og faktisk er den hele 11 cm i højden, hvilket er signifikant mere end langt de fleste topmadrasser på markedet. Der er vaskbart betræk på topmadrassen, så du altid kan holde det lækkert rent og fri for støv og snavs. Denne variant af sengen måler 180 x 200 cm, men fås også i mange af de mest hyppige mål (fx 140 eller 160 x 200 cm eller som enkeltmandsseng).
Derfor skal du vælge denne seng:
- Støjsvag og robust Linak motor
- Trådløs fjernbetjening og tilkobling til smartphone eller tablet
- Memory-funktion, så du kan få din yndlings stilling med ét tryk
- Topmadras i naturlatex
- Vaskbart betræk på topmadras
- Sommer- og vinterside
- Antiskrid
- Lys under sengen
- To automatiske nakkevip.
Andre nævneværdige mærker inden for elevationssenge
Jensen elevationssenge er fra det norske mærke Jensen Beds, som særligt har fokus på at fremstille luksuriøse senge af høj kvalitet og med en tilfredsstillende holdbarhed, så du kan have glæde af dem i mange år. De er gode til at indtænke ny teknologi i sengene, og har samtidig et stort fokus på komfort – særligt omkring lænden, som er det område, mange mennesker får problemer med.
Et andet godt bud er en Dunlopillo elevationsseng. Også dette mærke har en tendens til at klare sig godt i tests. Blandt andet klarede den lækre elevationsseng Dunlopillo Natura sig utroligt flot i sengetest af forbruger-test.dk, som gav denne seng 8,6/10. Dette skyldtes særligt, at sengen er allergivenlig, er lavet af naturmaterialer og har ekstremt god komfort.
Hvilken elevationsseng skal jeg vælge?
Når du skal du og vælge en elevationsseng, er der særligt to ting, du bør holde for øje. Det første aspekt er størrelse, og det andet er funktioner. Er du i tvivl om de to, kan du herunder blive klogere på, hvordan du indsnævre dit søgefelt.
Vælg den rette størrelse
Størrelsen på en elevationsseng afhænger typisk af to forskellige ting:
1) Hvor meget plads vil du eller I gerne have i sengen?
- Kan du lide at brede dig, eller vil I gerne sove tæt? Hvis du eller din partner for eksempel vender sig mange gange i løbet af natten eller har tendens til søvnryk (de ufrivillige bevægelser, som indtræffer lige inden, man falder i søvn), kan det være en fordel med en større seng, så I ikke forstyrrer hinanden og forringer jeres søvnkvalitet.
2) Hvor meget plads har I på jeres soveværelse?
- Der er stor forskel på størrelsen af soveværelser, og mange danskere foretrækker, at netop soveværelset ikke virker for rodet og proppet med møbler.
Et af de mest populære valg, når det kommer til størrelse, er en elevationsseng på 140×200. Dette er den almindelige størrelse dobbeltseng, som mange par foretrækker. Særligt er en elevationsseng på 140×200 cm god til mindre soveværelser, og derfor er den i stigende grad populær blandt yngre par og unge familier, som ikke har så meget plads.
Har du mere plads i soveværelset, eller ønsker I mere plads at brede jer på, så kan du opgradere til den lidt større elevationsseng på 160×200 cm. Denne seng kaldes populært for den europæiske ”king size”, og den er 10 cm bredere end sin engelske pendant. Her vil der være fin plads at vende sig på, uden at du forstyrre din sovepartner for meget. Har du brug for endnu mere plads at brede dig på, så kan du vælge den luksuriøse ”super king size”, som er en elevationsseng på 180×200 cm. Her bør du dog have et ganske stort soveværelse med god plads for, at det kan give mening. I denne størrelse seng, vil både du og din partner kunne brede sig rigeligt, og denne seng kan være en god løsning til dig, som sover uroligt eller har en partner, der gør.
Til enlige og singler, og måske også til meget forelskede par, så er en elevationsseng på 120×200 virkelig populær. Dette er nærmest blevet en luksuriøs enkeltmandsseng, hvor der er fin plads at vende og dreje sig, uden at det bliver for voldsomt. En elevationsseng på 120×200 cm kan være et glimrende valg til dig, som bor eller sover alene, men vil nok være en tand for lille til de fleste par.
Hvis du sover alene, ikke behøver så meget plads eller måske har et soveværelse på ganske få kvadratmeter, så kan en almindelig enkeltmandsseng formentlig være tilstrækkelig. Størrelsen på denne vil svare til en elevationsseng på 90×200 cm. Nogle kan sågar foretrække en lidt smallere model endnu, og de kan have stor glæde af at vælge en elevationsseng på 80×200 cm. Denne model er den mindste model, som findes på det danske marked, men er til gengæld smart og praktisk og virkeligt pladsbesparende i forhold til de fleste andre varianter.
Vælg de rette kvaliteter og funktioner
For at finde den rette seng til dig kan det være en fordel at overveje, hvilke kvaliteter eller funktioner du gerne vil have. På den måde kan du målrette din søgning mere, og samtidig undgå at betale for noget, du alligevel ikke ønsker.
Her er nogle af de mest populære kvaliteter eller funktioner, du bør overveje:
- Antallet af komfortzoner. Om du ønsker fem eller syv er i virkeligheden lidt af en smagssag. Hvis du har ligget i de to forskellige slags, så vil du nok allerede vide, hvad du foretrækker. Syv komfortzoner giver lidt mere fleksibilitet og personlig støtte, hvorfor mange foretrækker dette.
- Trådløs fjernbetjening til elevationssengen. Mange foretrækker denne løsning, da du slipper for besværlige ledninger, som roder og filtre sig sammen ved sengen.
- App-styring. Endnu smartere endnu så fås en del elevationssenge i dag med app-styring. Det kan være en fordel for dig, som alligevel har din mobil eller tablet ved dig i sengen som udgangspunkt.
- Lys under sengen. Nogle danskere skal op flere gange i løbet af natten, og for dem kan det være en fordel med lys under sengen, som hjælper med at orientere sig i rummet.
- En støjsvag motor. Dette er måske det vigtigste ved en god elevationsseng. Du vil nemlig gerne kunne justere højden uden at blive generet at støjniveauet.
- Allergivenlige materialer. Hvis du eller din partner lider af støvallergi, så kan det være en stor fordel med en seng, som ikke gør denne allergi værre. Derfor kan en allergivenlig seng være en gave, som i høj grad kan forbedre nattesøvnen og søvnkvaliteten.
Hvordan finder jeg en billig elevationsseng?
En billig elevationsseng behøver ikke nødvendigvis være af ringe kvalitet. Dog er der et par ting, du kan gøre for dig selv for at sikre, at du finder den bedste seng til pengene.
Hvis du køber din seng online, vil der ofte være mange penge at spare i forhold til de fysiske butikker. Dette skyldes særligt, at online forretninger ikke har samme udgifter til butikspersonale og husleje. Kig derfor efter din nye seng online, hvis du for alvor ønsker en billig elevationsseng, som har en høj kvalitet.
Ofte vil du kunne spare mange penge ved at købe en elevationsseng på tilbud eller udsalg. På den måde kan du finde en billig elevationsseng, som har en høj kvalitet, god komfort og potentielt mange af de mest eftertragtede funktioner. En elevationsseng på tilbud behøver ikke at være af et ukendt eller dårligt mærke, men er typisk nogle af de bedste modeller på markedet.
Særligt omkring højtiderne (påske og jul) eller Black Friday vil der potentielt kunne være rigtigt gode tilbud. Derfor kan det sommetider være værd at vente til disse tider på året med at købe en ny seng. Sommetider vil du nemlig kunne være så heldig at kunne finde en billig elevationsseng, hvor du måske har sparet 40 %, 50 % eller 60 % i forhold til den vejledende salgspris.
Hvilken madras skal jeg vælge til min elevationsseng?
Hvis du i forvejen har en sengeramme til elevationsseng og kun mangler madrasserne, spørger du måske dig selv, hvordan du vælger de rette. Mange tror fejlagtigt, at de skal ud og købe helt særlige og speciallavede madrasser til elevationssengen, men det er ikke tilfældet. Du skal blot bruge en helt almindelig madras. Det eneste du skal sørge for, når du vælger en ny madras til elevationssengen er, at målene passer i forhold til din seng. Mål derfor gerne efter en ekstra gang, hvis du er i tvivl.
Når du har styr på målene, så kan du gå i gang med at vælge en madras til elevationssengen, som i høj grad passer til din smag og dine komfortønsker. Her skal du både medtænke springmadrassen og topmadrassen. Mange foretrækker i dag en springmadras med individuelle pocketfjedre, da disse giver god individuel støtte og komfort. Når du vælger en springmadras til din elevationsseng, bør du også kigge på polstringen, som igen har en effekt på, hvordan sengen føles at ligge i. De mest populære polstringer er skum og hybrid.
Topmadrassen er en overvejelse for sig. Den er tyndere end springmadrassen og danner ikke på samme måde grundlaget for din ergonomiske støtte. Derimod er den det lag, som du har direkte kontakt med, mens du sover og bør derfor være komfortabel og passe til dit ønskede soveklima. Mange foretrækker i dag en topmadras i latex, da den er mere fast og elastisk end alternativerne. Samtidig er den typisk både åndbar og ventilerende, hvilket er en stor fordel for personer, som har det varmt om natten. En topmadras af skum er bedre for personer, der fryser om natten, da denne holder bedre på varmen og samtidig er blød og behagelig mod kroppen. Udover selve indholdet bør du også tænke over betrækket, som gerne skal være vaskbart og eventuelt allergivenligt, hvis du eller andre i husholdningen har støvallergi.
Tilbehør til elevationsseng – hvad skal jeg vælge?
Når du skal du og have en ny elevationsseng, tænker du måske, om der er nogle særlige typer af tilbehør, du bør vælge med. En elevationsseng er som sådan en komplet investering, hvilket betyder, at du ikke behøver noget ekstraudstyr. Alle de funktioner, som du ønsker, skulle gerne allerede være inde i sengen.
Hvis ikke din nye seng har automatisk gulvlys, kan det dog være en fordel med et par sengelamper til elevationssengen, som gør det nemt at finde vej, hvis du skal op om natten eller kan lide at læse inden sengetid. Derudover bør du investere i et par komfortable puder, som passer til netop din foretrukne sidde- og sovestilling. Lider du af smerter omkring nakke eller skuldre, eller er du plaget af spændingshovedpiner, bør du finde en eller flere puder som specifikt kan afhjælpe disse.
Vi håber, at du med denne gennemgang og guide er blevet klogere på, hvordan en elevationsseng kan forbedre din nattesøvn. Måske er du endda blevet inspireret nok til at vide præcis, hvilken model du skal vælge, når du skal ud og købe seng næste gang.