At bo til leje har mange formål, men én af ulemperne er, at det kan være svært at forbedre de ting, du ikke bryder dig om. Din lejekontrakt kan have forskellige regler, men ofte kan du ikke bare uden videre male væggene eller lægge nyt gulvtæpper.

Du kan tilføje planter og nipsting og nye møbler lige så meget, du har lyst til – men det er ikke altid nok til at få din lejlighed til at skinne. Derfor får her du tre gode råd til, hvordan du kan gøre din lejelejlighed bedre, uden at miste dit depositum!

Når væggene trænger

Der er mange måder, hvorpå du kan forbedre væggene i din lejlighed – også uden at sætte noget op med lim eller søm. Kender du for eksempel Click’n Tile? Med Click’n Tile kan du sætte fliser op uden brug af håndværkere, og du kan skifte dem ud lige så ofte, du vil. Læs mere om Click’n Tile ved at besøge deres hjemmeside lige her: https://www.clickntile.com/

maling

Hvis du har vægge, du synes er grimme, men ikke kan male dem, så kan du med fordel overveje et vægtæppe i stedet. Vægtæpper kan være rigtig flotte, og de er nemme at sætte op. Et vægtæppe skjuler den grimme væg, og så fungerer det samtidig som pynt.

Tæpper på gulvet

Det er ikke alle lejelejligheder, der tillader dig at lægge væg-til-væg gulvtæppe. Så i stedet kan du skaffe dig et næsten væg-til-væg gulvtæppe. Det er egentlig bare en anden måde at sige et gulvtæppe, der fylder det meste af lokalet.

Ofte kan du få gulvtæpper skåret i bestemte størrelser, men hvis din lejlighed er lille nok, kan du også bare købe ét, der er stort nok i sig selv. Sådan et tæppe kan du desuden rulle sammen og tage med videre, hvis du en dag beslutter dig for at flytte.

Erstat hvor du kan

Hvis du ikke har meget plads i din lejekontrakt til at forny forskellige ting, så erstat hvad du kan i stedet. Gamle, kedelige gardiner kan hurtigt ødelægge et rum, og ofte er de din ejendel. Så fjern de grimme persienner og hæng nogle nye op – det i sig selv kan gøre rigtig meget. Du kan også overveje et par nye, lækre skabslåger. Læs mere om gode fif til dit skab her. 

Dernæst kan du opnå meget med en grundig rengøring. Hvornår var for eksempel sidste gang, dine gulve blev vasket sådan rigtig i bund? Kast dig ud i at pleje det, der trænger, så kan du efterfølgende se på, hvad der har brug for lidt mere.

Selvom du ikke kan ændre de store ting som gulve eller vægge, så kan du eventuelt snakke med din udlejer om at få nye køkkenlåger eller tilladelse til at male dem. Det kan gøre rigtig meget for lejligheden.