En seng med opbevaring er en fantastisk løsning, hvis opbevaringspladsen i soveværelset ellers ikke opfylder dine behov. Det kan nemlig være dejligt at have ekstra opbevaringsplads til sommerdynerne, ekstra sengetøj eller andet, som ikke er i brug hver eneste dag.

Leder du efter den bedste seng med opbevaring? Her får du nogle tips til, hvordan du finder den bedste, der også matcher dit soveværelse.

Hvilken form for opbevaring ønsker du?

Når du skal vælge den bedste seng med opbevaring til dine behov, skal du først og fremmest finde ud af, hvilken form for opbevaring du er interesseret i. Der er nemlig forskel på den måde, du får adgang til den ekstra opbevaringsplads i sengestellet på.

Udtræksskuffer

Nogle senge med opbevaring er udstyret med skuffer i sengestellet. Skuffer er praktiske, hvis du har pladsen i rummet til at åbne dem helt op, så du kan udnytte skuffens fulde størrelse.

Det kan dog også blive problematisk med skuffer, hvis du har et smalt soveværelse, hvor skufferne ikke kan åbnes.

Åbne hylder

Andre senge med opbevaring tilbyder åbne hylder integreret i sengestellet, hvor du kan stille bøger, lamper eller fylde op med ting og sager. Det er dog også en åben løsning, hvorfor du også bør overveje, hvad du reelt skal opbevare i sengestellet, så det ikke giver visuel rod og uro i rummet.

Magasin under madrassen

Den sidste almindeligt sete løsning på opbevaring i sengestellet er magasiner under selve madrassen. Her kan madrassen løftes op, så du får adgang til opbevaringspladsen integreret i stellet.

Et magasin er smart, fordi du får udnyttet den fulde plads under sengen – uden at du skal have plads til at trække skufferne ud.

Hvad skal jeg ellers være opmærksom på?

Udover at overveje forskellige typer af opbevaringsplads, kan du også med fordel holde øje med følgende ting, når du shopper senge med opbevaring:

  • Størrelse: Din seng skal naturligvis passe til både rummets størrelse, men også dine behov. Skal du bruge en enkeltmandsseng, halvandenmandsseng eller en dobbeltseng? Eller har du måske brug for ekstra længde?
  • Kvalitet: Senge med opbevaring er ikke lig med dårlig komfort, og komfort er afgørende for en god nattesøvn. Vælg anerkendte sengeforhandlere som Bedre Nætter, når du skal bruge en seng med opbevaring.
  • Design: Er du til let og lyst eller mørkt og tungt? Vælg gerne en seng med opbevaring, der matcher rummet og den stemning, du gerne vil skabe på dit soveværelse.