Vil du gerne have et badeværelse med et moderne look? Så er der flere ting, du kan investere i. Ét eksempel er LED-spejle, altså spejle med indbygget LED-lys. Fordelen ved disse spejle er, at da lyset er placeret omkring spejlet, og LED-lys er bedre end fx lys fra en glødepære at se i, vil du have nemt ved at øjne alle slags detaljer ved dit ansigt, når du spejler dig – lige fra skægstubbe til små fregner.

Hygiejniske håndvaske med sensor

Hvad kan du ellers overveje til dit badeværelse? Det kunne være en håndvask med sensor, så vandet starter og stopper af sig selv. Dels er dette generelt en bedre løsning, hvad det at spare på vandet angår, da man nemt kan glemme at lukke helt for vandet. Dels er det en mere hygiejnisk løsning, da man jo ikke rører ved armaturet. I hjem med masser af sygdom i omløb er dette værd at overveje.

Få vaskeskabe til de ting, du ikke har fremme hver dag

Hvis du ikke har et skab under håndvasken, hvorfor så ikke få et vaskeskab? Et vaskeskab er ikke – modsat hvad man måske skulle tro – en slags mekanisk installation, ting vaskes i. Vaskeskabe er blot skabe med afløbsudskæring. Disse giver dig et diskret sted at opbevare alt lige fra håndklæder til rengøringsmidler – altså ting, du ikke nødvendigvis har fremme hver dag, modsat fx din deodorant.

Indbyggede elstik til opladning af barbermaskinen

Du kan også overveje at få elstik i dit badeværelse til opladning af barbermaskine, næsetrimmer osv. Fx kan du få elstik bygget ind i et vaskeskab, så du kan oplade ting tæt ved håndvasken, hvor du jo barberer dig og lægger makeup, siden dit flotte LED-spejl gør det nemt at tjekke arbejdets kvalitet.

Der er meget, du kan gøre, når målet er at shine et lidt kedeligt badeværelse op.