Hvis du står og er blevet lykkelig sommerhusejer, men synes at det virker lidt uoverskueligt at skulle til at indrette et helt nyt hus, er det helt forståeligt. Du har allerede en helårsbolig, som du har fyldt med alle dine yndlings ting – hvad skal der så være i sommerhuset? Læs med her.
Varmepumpe
Vi starter lidt praktisk ud med varmekilden i sommerhuset. Der er mange forskellige slags varmekilder, men en varmepumpe til sommerhus er en god, billig og klimavenlig løsning. De fleste sommerhusejere vælger en luft til luft varmepumpe, som anvender luften udenfor til varme indenfor. Selve varmepumpen består af to dele – en del som skal sidde udenfor, og en del som skal sidde indenfor. Den indendørs del ligner lidt et airconditionanlæg men fylder og larmer ikke meget. Et rigtig godt valg til et sommerhus.
Møbler
Ift. indretningen af dit sommerhus skal der også møbler til. Mængden af møbler afhænger selvfølgelig af størrelsen på sommerhuset, men der er nogle standard ting, der er gode at have. En god sofa til aftenhyggen, et spisebord og spisebordsstole til at samle familien ved og nogle gode senge at sove i. Ekstra ting kunne være en lænestol, et sofabord, en kommode og nogle hylder. Tænk over hvad i reelt kommer til at bruge.
Pynteting
Et sommerhus må gerne være hyggeligt. Det er derfor en god ide at indrette med ting, som gør sommerhuset personligt. Det kunne være lamper i din yndlings farve, smukke malerier eller fotos af familien og fine vaser. Det er dog vigtigt at huske på, at du allerede har en helårsbolig, og det derfor ikke er her, du skal tilbringe størstedelen af din tid. Gem derfor alt det dyre interiør til hjemmet. Det gør ingenting at du sparer på tingene i sommerhuset, da det blot skal være et hyggeligt sted at komme en gang i mellem.